Hvad er influencer marketing
Har du nogensinde undret dig over, hvad folk mener, når de bruger udtrykket ”influencer marketing”? Så er du landet det rigtige sted. Læs mere her for at få svar på hvad det er, og hvordan det kan bruges.
Hvad er det?
Influencer marketing er markedsføring gennem personer, såkaldte influencers eller influenter, som er indflydelsesrige personer, da de har followers / følgere på sociale medier. Disse følgere er personer i alle aldre, køn og interesser, som aktivt har valgt at følge med i den enkelte “influents” liv og holdninger. Herved kan man som virksomhed markedsføre sine produkter gennem personer, hvis følgerskare matcher ens målgruppe.
Influencer marketing sker oftest gennem sociale medier, hvor det giver mening for virksomhedens brand og influenten. Det kan f.eks. foregå på Instagram, Facebook, YouTube, Snapchat, TikTok og andet, men det kan også foregå gennem influentens blog eller hjemmeside.
Det smarte ved influencer marketing er, at der findes influenter i utallige nicher, og man kan derfor markedsføre sit brand mere målrettet end det for eksempel kan lade sig gøre med en almindelig annonce på de sociale medier eller en bred tv-reklame. En influents niche kan være meget specifik, og virksomheden kan derfor vælge en influent, der passer perfekt til dem ud fra kriterier som deres følgeres interesser, alder, lokation og meget mere.
Influencer marketing er en mere personlig form for markedsføring, da den går igennem en enkeltperson, og influenten bliver en form for ambassadør for virksomheden.
Samtidig er motivationen for at følge hver influent forskellig, og det kan bl.a. være fordi personen er sjov, har bestemte politiske holdninger, indretter sit hjem spændende, laver god mad eller rejser jorden rundt. Alt sammen noget, der interesserer forskellige personer og “målgrupper”, og heraf når de hver ud til forskellige personer.
Da en influent også er en privatperson, kan deres anbefalinger og ord virke mere troværdige end traditionel annoncering, og man kan derfor opnå rigtig gode resultater med influencer marketing.
Hvad koster det at lave influencer marketing?
Der er flere måder, hvorpå en virksomhed kan kompensere en influent. De mest almindelige er betaling på baggrund af arbejdets størrelse og affliliate marketing. Med betaling på baggrund af arbejdets størrelse, bliver influenten kompenseret alt efter hvor mange opslag de laver og hvor meget tid, de lægger i hvert opslag, tilsvarende måden man ville kompensere en konsulent.
Prisen vil også komme an på karakteren af opslagene samt influentens størrelse. Affiliate marketing vil ofte foregå på den måde, at influenten bliver betalt en procentsats af købets størrelse hver gang en af deres følgere køber fra virksomheden, der promoveres. Her bliver influenten altså kun betalt baseret på det resultat de skaber for virksomheden. En influent kan også kompenseres med en sammensætning af de to metoder.
Forskellen på en mikro-, makro- og megainfluent
Det kan være du tænker en person skal have mange hundredetusind følgere for at være influent, men det er langtfra sandheden. Gennem de sidste par år er det også blevet populært for virksomheder at gøre brug af såkaldte mikro-influenter, som er en influent med et følgertal på omkring 500-15.000, hvorimod en makroinfluent vil have flere end det men ofte under 100.000 følgere og en mega-influent vil have over 100.000 følgere (efter danske standarder).
Hvorfor skulle man bruge en mikroinfluent? Flere følgere er vel altid bedre end færre?
Faktisk er der forskellige fordele ved at bruge mikroinfluenter i sin markedsføring i forhold til makro-influenter med rigtig mange følgere. Bl.a. bliver influenter ofte dyrere, jo flere følgere de har, og mikroinfluenter har ofte en højere konverteringsrate end makroinfluenter. Nedenfor har vi samlet nogle fordele og ulemper ved mikro- og makroinfluenter.
Fordele og ulemper ved mikroinfluenter:
Fordele | Ulemper |
|
|
Fordele og ulemper ved makro- og megainfluenter:
Fordele | Ulemper |
|
|
Hvilken type influencer, der er bedst at bruge handler altså om, hvad virksomheden vil opnå med kampagnen (f.eks. brandkendskab eller salg), og hvor stort et budget de har.
Opsummering
- Influencer marketing er en form for markedsføring, hvor en virksomhed annoncerer gennem en person med mange følgere på de sociale medier (en influent). Da influenter også er privatpersoner, kan deres anbefalinger og dermed annoncering gennem dem ofte virke mere troværdigt hos deres følgere end traditionelle annoncer, og man kan derfor se gode resultater med influencer marketing.
- En influent vil ofte blive kompenseret på baggrund af arbejdets størrelse og/eller gennem affiliate marketing.
- Influenter findes i utallige nicher og størrelser. Det er derfor en god idé for virksomheden at finde en influent i samme niche og med en størrelse, som passer til kampagnens målsætning og budget.