JAVA

Hvad betyder Java?

Java blev udviklet af James Gosling fra SUN i 1995, og er et objektorienteret programmeringssprog, der kan benyttes til udvikling af hjemmesider og programmering af for eksempel apps til smartphones og programmer til computere, for blot at nævne to ud af mange.

Det unikke ved sproget er blandt andet, at man kan benytte det på adskillige styresystemer, herunder Mac, Windows og Linux. I modsætning til andre typer programmeringssprog, er det muligt at udvikle programmer og apps til en række forskellige styresystemer. Dette er med til at gøre Java, der er et såkaldt “general purpose language”, til et at de mest udbredte sprog at anvende hos programmører verden over.

Programmeringssproget blev i sin tid skabt på baggrund af det såkaldte C++ programmeringssprog (du kan læse mere om C++ her). Dog viste det sig, at C++ var et for kompliceret for mange programmører. Derfor valgte man at lancere deres eget sprog, der var mere simpelt at bruge, men samtidig stadig var et effektivt programmeringsværktøj.

 

Forskellige typer

Der findes tre forskellige platforme:

Java SE (Standard Edition): Dette er, som navnet antyder, platformen for standard programmering, og indeholder gængse libraries og API’er, såsom .io, -.lang, -.net etc.)

Java ME (Micro Edition): Denne type er til programmører, der udvikler programmer, apps og hjemmesider til mobile enheder såsom smartphones og tablets.

Java EE (Enterprise Edition): Denne type bruges især til udvikling af hjemmesider.