Hvad er usability?
Usability â eller âbrugervenlighedâ, som er den gĂŠngse danske oversĂŠttelse, handler kort sagt om, hvor nem en brugergrĂŠnseflade (user interface) er at bruge. I dette indlĂŠg, er fokus pĂ„ websites.
Begrebet âusabilityâ er mere specifikt defineret af International Standard Organization (ISO) pĂ„ denne mĂ„de:
âUsability is the extent to which a system, product or service can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.â (ISO 9241-11)
Det vil sige at usability handler om at et system etc. skal kunne benyttes af en specifik bruger til at opnÄ et specifikt mÄl i en specifik kontekst pÄ en effektiv og tilfredsstillende mÄde.
Der er altsÄ tre vigtige overordnede krav: effectiveness, efficiency og satisfaction, som skal vÊre opfyldt, fÞr man kan sige at et system er brugervenligt.
ISO definerer hvert af disse krav pÄ denne mÄde:
1. Â Â Effectiveness: accuracy and completeness with which users achieve specified goals
2. Â Â Efficiency: resources used in relation to the results achieved
3. Â Â Satisfaction: extent to which the userâs physical, cognitive and emotional responses that result from the use of a system, product or service meet the userâs needs and expectations
Effectiveness handler om at websitet skal kunne opfylde brugerens hensigt med at vÊre pÄ sitet pÄ en prÊcis og altomfattende mÄde.
Efficiency handler om at et website skal stille de resurser til rÄdighed som brugerens hensigt pÄkrÊver.
Satisfaction handler om at brugerens kognitive og fĂžlelsesmĂŠssige respons som fĂžlge af brugen af websitet, skal stemme overens med brugerens behov og forventninger.
Med denne overordnede definition af usability pÄ plads, kan man med fordel se nÊrmere pÄ, hvordan man benytter disse definitioner i praksis til at gÞre en hjemmeside brugervenlig.
SĂ„dan gĂžr man et website brugervenligt i praksis
For at Þge brugervenligheden pÄ et website, vil jeg her gennemgÄ en rÊkke tiltag, man kan gÞre, som alle hÞrer ind under de tre overordnede krav fra ISOs definition af usability. Det er ikke de eneste tiltag, man kan gÞre, men har man dem med, er man godt dÊkket ind.
Optimering til mobile enheder
Ăn af de vigtigste ting, man kan gĂžre for at Ăžge brugervenligheden, er at sĂžrge for at Ă©ns hjemmeside er optimeret til mobile enheder â dvs. at bĂ„de det visuelle layout og funktionaliteten pĂ„ hjemmesiden, virker og ser godt ud pĂ„ en mobiltelefon eller tablet, uanset hvilken skĂŠrmstĂžrrelse.
Dette er meget vigtigt, da omkring 52% af hele den globale websitetrafik sker med mobile enheder. SÄ hvis din hjemmeside ikke ser godt ud pÄ mobiltelefon eller tablet, eller der er noget funktionalitet, der ikke virker pÄ samme mÄde som pÄ desktop-versionen af din hjemmeside, sÄ vil du altsÄ tabe ca. halvdelen af dine besÞgende, som potentielt kunne have foretaget et salg el.lign.
NÄr man optimerer til mobile enheder, er det ikke altid nok bare at gÞre sin hjemmeside responsiv, sÄdan at den automatisk tilpasser indholdet til skÊrmstÞrrelsen pÄ den pÄgÊldende enhed, som sitet tilgÄs fra.
Hvis man vil sikre den bedste brugervenlighed, bÞr man lave et specifikt design til mobilenheder, der gÞr at det er nemmere at navigere rundt i med en tommelfinger pÄ en skÊrm. Der er imidlertid forskellige mÄder at holde en mobiltelefon pÄ, nÄr man interagerer med den med fingrene.
IfÞlge en undersÞgelse fra 2013, har man observeret, hvordan 780 mennesker i hverdagssituationer holdt deres mobiltelefon, mens de interagerede med den ved brug af fingrene. Man identificerede tre typiske mÄder at holde en mobiltelefon pÄ i sÄdanne situationer og hvor mange, der gjorde hvad; 49% holdt med én hÄnd og brugte tommelfingeren til at interagere med, 36% brugte to hÊnder, hvor den ene udelukkende blev brugt til at stÞtte telefonen med, mens tommelfingeren pÄ den anden hÄnd blev brugt til at navigere med, og 15% brugte to hÊnder til at holde med og begge tommelfingre til at interagere med. Derfor vil man tilgodese flest brugere, hvis men fokuserer pÄ et design, der favoriser brugen af tommelfingeren pÄ den ene (hÞjre) hÄnd fx ved at undgÄ at lÊgge vigtige call-to-action knapper, eller navigationsknapper oppe i venstre eller hÞjre hjÞrne, da disse steder, er de svÊreste at nÄ med tommelfingeren.
Lav dit mobildesign, sÄ det favoriserer brugen af
tommelfingeren pÄ hÞjre hÄnd.
TilgĂŠngelighed for alle
Det er vigtigt at din hjemmeside ogsÄ kan bruges af folk, som har en eller anden form for handicap, eller legemlig funktionsnedsÊttelse. Det kunne fx vÊre nedsat, eller mistet hÞrelse eller syn.
OgsÄ indenfor dette omrÄde findes der nogle standardguidelines, som gÞr at hvis man overholder dem, har man et site, der burde vÊre tilgÊngeligt for alle uanset eventuelle handicaps.
Hvis man har videoer pĂ„ sin hjemmeside, kan man fx sĂžrge for at de har undertekster, sĂ„ folk med nedsat hĂžrelse, kan lĂŠse, hvad der bliver sagt i stedet for. Det er i Ăžvrigt generelt en god idĂ© at bruge undertekster til videoer, da brugeren pĂ„ denne mĂ„de stadig kan se videoen og fĂ„ meningen med, hvis man fx sidder et sted, hvor det ikke er hensigtsmĂŠssigt at afspille lyd â fx hvis man sidder pĂ„ en arbejdsplads, til en forelĂŠsning, i et ventevĂŠrelse el.lign.
For folk med nedsat syn, er beskrivende alt-tekster til billeder, meget nyttigt, da det er denne tekst, som vil blive lĂŠst op af en skĂŠrmoplĂŠser, som mange blinde bruger, nĂ„r de er pĂ„ internettet, til at navigere rundt og finde ud af, hvilket indhold, der er pĂ„ en hjemmeside. Her er det altsĂ„ meget mere brugervenligt at skĂŠrmlĂŠseren siger fx: âmand pĂ„ cykel i sprintâ end fx: â3985jj-zx.jpgâ.
De overordnede principper, som et website gerne skal opfylde for sĂ„ mange mennesker som muligt, nĂ„r det gĂŠlder tilgĂŠngelighed, er ifĂžlge âThe Web Accessibility Initiativeâ:
·     Robusthed â Indholdet skal vĂŠre robust nok til, i takt med at teknologien udvikler sig at kunne blive fortolket pĂ„ en pĂ„lidelig mĂ„de af webbrowsere og fx assisterende hjĂŠlpemidler sĂ„som en skĂŠrmoplĂŠser.
·     Sanselighed â Brugeren skal kunne bruge sanserne til at afkode den givne information og brugergrĂŠnsefladen, dvs. at man skal medtĂŠnke alle sanserne i designet, sĂ„ man ikke fĂ„r ekskluderet nogen, fordi sitet kun kan opleves ved brug af visse sanser ved fx ikke at have undertekster pĂ„ en video.
·     HĂ„ndterbarhed â brugergrĂŠnsefladen og navigation, skal vĂŠre hĂ„ndtĂ©rbare. Dette vil sige at brugeren skal vĂŠre i stand til at anvende brugergrĂŠnsefladen, som derfor ikke mĂ„ krĂŠve en interaktion, som brugeren ikke kan udfĂžre.
·     ForstĂ„elighed â den mĂ„de som brugergrĂŠnsefladen virker pĂ„, og den information, som den giver, skal vĂŠre forstĂ„elig og give mening for brugeren.
Hvis et af disse punkter ikke er opfyldt, vil brugere med et handicap ikke vÊre i stand til at bruge den specifikke hjemmeside. Derfor skal et website gerne leve op til ovenstÄende standarder for sÄ mange mennesker som muligt.
GĂŠngse design elementer
NĂ„r man som bruger besĂžger en hjemmeside, har man som regel nogle forventninger til, hvordan en hjemmeside skal se ud og hvordan den virker.
Disse forventninger, har man opbygget mere eller mindre ubevidst som bruger at internettet over tid, i takt med at man har besĂžgt flere og flere sider, der alle har gjort brug af et design, som har indfriet disse forventninger. Disse forventninger bunder i nogle design- og funktionalitetsaspekter, som efterhĂ„nden har taget form af standarder, eller âbest practicesâ, og som webdesignere benytter sig af, og som gĂžr at man som bruger ikke er nĂždt til at afkode ethvert website pĂ„ ny, nĂ„r man besĂžger det, for at kunne navigere pĂ„ det, og finde ud af, hvordan det virker.
Det er en god idé at benytte sig af disse standarder til at gÞre et website nemt og effektivt at bruge, og huske, hvordan man bruger fra gang til gang. Det skal virke som brugeren er vant til, og de forskellige typiske elementer, der findes pÄ en hjemmeside, skal sidde hvor de plejer.
Nogle af de mest almindelige designelementer er fx:
·     Virksomhedslogo er placeret i Þverste venstre hjÞrne pÄ forsiden
·     Horisontal hovedmenu i toppen af hver side
·     Kontaktinformation i Þverste hÞjre hjÞrne
·     SÞgefelt i Þverste hÞjre hjÞrne
·     Klikbare links er understregede
Hvis disse designelementer placeres pÄ andre end standardstederne, vil den besÞgende blive tvunget til at bruge mere tid pÄ at afkode, hvordan den pÄgÊldende hjemmeside bruges. Fx hvis den besÞgende gerne vil finde virksomhedens e-mailadresse, fordi vedkommende gerne vil skrive og spÞrge om noget, men der er ikke nogen kontakt-knap oppe i hÞjre hjÞrne, som der plejer, sÄ vil den besÞgende mÄske prÞve at scrolle ned i bunden af hjemmesiden, hvor der ogsÄ ofte stÄr kontaktinformationer, men hvis de heller ikke stÄr der, sÄ vil den besÞgende mÄske kunne om der er nogle menupunkter, der kunne tÊnkes at indeholde kontaktinformationer, men der er ikke noget Äbenlyst, sÄ vil den besÞgende hÞjst sandsynligt opgive at finde virksomhedens e-mail, og virksomheden vil derfor miste en potentiel kunde. Og samme scenario, vil gÞre sig gÊldende for andre designelementer ogsÄ.
SĂ„ derfor er det yderst vigtigt for en virksomhed at overholde standarden omkring designelementer.
Det visuelle design
IfĂžlge en undersĂžgelse lavet af âYoutube UX Researchâ, tager en besĂžgendes fĂžrste indtryk af en hjemmeside udgangspunkt i to faktorer:
1. Â Â Â Den visuelle kompleksitet â hvor komplekst, det visuelle design forekommer
2. Â Â Â Prototypikalitet â i hvor hĂžj grad designet ligner normen indenfor en specifik kategori af websites (fx webshop, bank, avis, blog, kommune etc.)
I undersĂžgelsen viste man billeder af forskellige hjemmesider, der varierede i begge faktorer til en rĂŠkke personer, og bad dem om at bedĂžmme hjemmesidernes udseende.
Resultaterne viste at bĂ„de visuel kompleksitet og prototypikalitet spiller en afgĂžrende rolle ifh. til at danne sig et indtryk af en hjemmesides ĂŠstetik – og at det sker pĂ„ mellem 17 til 50 millisekunder. PĂ„ denne tid danner den besĂžgende sig altsĂ„ en mening om hvorvidt de vil blive pĂ„, eller forlade en hjemmeside igen. Dette betyder at et visuelt design, der appellerer positivt til de besĂžgende, er essentielt for at beholde dem pĂ„ Ă©ns hjemmeside.
Der er mange faktorer, der hĂžrer under det visuelle design fx: farver, symmetri, afstande mellem elementer, skrifttype, mĂŠngden at teksten og billeder osv.
UndersÞgelsen viste ogsÄ at disse to faktorer hÊnger sammen. Hvis den visuelle kompleksitet af et website er hÞj, vil brugere opfatte det som mindre appellerende, selv hvis designets prototypikalitet er genkendeligt. Fx hvis det er nemt og hurtigt at afkode at der er tale om en webshop, men sidens design er for kompleks og rodet, sÄ vil brugerens overordnede opfattelse vÊre at hjemmesiden ikke er appellerende.  Og hvis designet ikke er genkendeligt dvs. hvis sitet har en lav prototypikalitet, sÄ vil brugere ogsÄ opfatte det som mindre appellerende, selv hvis det har en lav visuel kompleksitet, og altsÄ ikke virker sÄ rodet.
Med andre ord foretrĂŠkker brugere et design, der har en lav visuel kompleksitet (ikke ser sĂ„ rodet ud) og har en hĂžj grad af genkendelighed (hĂžj prototypikalitet). Det betyder, at nĂ„r man designer et websted, skal man overveje begge faktorer. Hjemmesidedesign, der strider imod dĂ©t, som brugerne typisk forventer af et websted, kan pĂ„virke brugerens fĂžrste indtryk negativt og skade deres forventninger. Forskning viser, at negative forventninger til et produkt, fĂžrer til lavere tilfredshed med interaktionen med et produkt – en nedadgĂ„ende spiral, som man selvfĂžlgelig gerne vil undgĂ„. GĂ„ efter enkelhed i det visuelle udtryk og genkendelighed, hvis du vil appellere til dine brugeres fĂžlelse af ĂŠstetik og brugbarhed.
Enkel navigation
At have en enkel og letforstÄelig navigation pÄ en hjemmeside er yderst vigtigt, isÊr for hjemmesider som bruges til at sÊlge noget, da konverteringen af den besÞgende kan afhÊnge af om personen formÄr at navigere nemt rundt pÄ hjemmesiden.
Nogle forhold, der er gode at have pÄ plads, er fx:
·     Den besÞgende skal hurtigt kunne danne sig et overblik over siden
·     Menupunkterne skal vÊre dér, hvor de typisk sidder pÄ en hjemmeside
·     Der skal hÞjst vÊre 3-4 klik fÞr man er nÄet frem til det, man leder efter
·     Betalingsprocessen skal vÊre nem og enkel at gennemfÞre
Hvis man har disse ting pÄ plads, er man godt pÄ vej i den rigtige retning til at have et overskueligt og interface, der er nemt at bruge, og som vil gÞre det nemmere for den besÞgende at opnÄ sit formÄl med at vÊre pÄ siden.
TrovĂŠrdighed
At en hjemmeside fremstÄr trovÊrdig, er yderst vigtigt, hvis man er en virksomhed, der lever af at sÊlge et produkt eller en ydelse. FremstÄr din hjemmeside utrovÊrdig, vil den besÞgende ikke have en god brugeroplevelse, hvilket kan pÄvirke den besÞgende negativt i en sÄdan grad at han ikke fÞler at det er sikkert at kÞbe noget pÄ din hjemmeside.
Hvis din hjemmeside fx ikke er sikker og bruger âhttpâ i stedet for âhttpsâ, sĂ„ vil en besĂžgende mĂ„ske fĂžle at det er usikkert at opgive sine kontooplysninger i forbindelse med gennemfĂžrelsen af et kĂžb, og i sidste Ăžjeblik vĂŠlge at afbryde kĂžbet.
PĂ„ samme mĂ„de kan en besĂžgende mĂ„ske fĂžle sig utryg, hvis det ikke fremgĂ„r klart og tydeligt, hvem der stĂ„r bag hjemmesiden, og hvor virksomheden har adresse. Disse oplysninger bĂžr have en fremtrĂŠdende placering pĂ„ en hjemmeside, der sĂŠlger noget, og mĂ„ ikke udelades, eller gemmes vĂŠk pĂ„ en underside, der ligger mange klik vĂŠk fra forsiden. Det skal vĂŠre nemt og hurtigt for den besĂžgende at finde disse oplysninger, og ofte placeres de i bunden pĂ„ hver side pĂ„ en hjemmeside.Â
Det samme gÞr sig gÊldende med priser og produktinformation, som altid bÞr placeres sammen med produktet, for pÄ denne mÄde at gÞre den besÞgende tryg i forbindelse med sin interaktion pÄ hjemmesiden, da det vil vÊre tydeligt at man ikke prÞver at skjule noget.
LĂŠsbarhed og tekst, der nemt kan scannes
ForsÞg viser at besÞgende pÄ hjemmesider scanner nÄr de lÊser pÄ nettet og typisk lÊser de kun ca. 20-28% af teksten. Derfor skal man sÞrge for at den tekst man har pÄ sin hjemmeside, er sÄ letlÊselig og overskuelig som muligt. Det gÞr man ved at bruge en skriftfont, der er nem at lÊse, ogsÄ selvom man lÊser den pÄ en forholdsvis lille skÊrm som fx en mobiltelefon. Derudover skal man tÊnke pÄ at strukturere teksten pÄ en overskuelig mÄde ved fx at have mange smÄ afsnit med korte sÊtninger, og gerne bruge billeder til at stÞtte ens tekst. Dette vil gÞre teksten nemmere at scanne for brugeren, og dermed Þge sandsynligheden for at han bliver pÄ lige prÊcis din hjemmeside, og ikke gÄr videre fordi der var for meget tung tekst at komme igennem.
Konsistens
For at Þge genkendeligheden og dermed brugervenligheden pÄ en hjemmeside, er det vigtigt at man er konsistent i designet.
I sidens navigation er det sĂŠrligt vigtigt – har man fx en topmenu pĂ„ forsiden, og den pĂ„ Ăžvrige sider er venstrestillet, er det et brud pĂ„ konsistensen, som vil skabe forvirring hos den besĂžgende.
Andre eksempler kunne vÊre at sÞgefeltet, er placeret oppe i hÞjre hjÞrne pÄ alle sider, og at links, der forekommer i tekst, har en anden farve end den Þvrige tekst, og at det er den samme farve pÄ hele sitet.
Er designet pÄ éns hjemmeside ikke konsistent, kan det skabe forvirring hos brugeren, og kan fÞre til at vedkommende forlader ens side.
Derfor skal usability tĂŠnkes med ind i designet af en hjemmeside
Usability hÞrer ind under online marketing-discipliner ligesom fx sÞgemaskineoptimering og e-mail marketing, og skal tages lige sÄ alvorligt.
Usability er knyttet sammen med konverteringsoptimering (conversion rate optimization (CRO)), og sĂžgemaskineoptimering (SEO), da samspillet imellem disse alle leder hen mod det samme resultat.
Det resultat er at fÄ brugeren til at kÞbe noget, eller foretage en vis handling, fordi de fÄr en god oplevelse, som gÞr at de gerne vil bruge mere tid pÄ sitet, og fordi det er nemt og der ikke er noget, der forhindrer dem i at finde det, de leder efter, og uden problemer foretage et kÞb, eller anden handling, pÄ en nem og effektiv mÄde.
Usability har sÄledes stor effekt pÄ sÞgemaskineoptimering (SEO), da god usability mindsker bounce raten og Þger den besÞgendes tidsforbrug pÄ hjemmesiden. Desuden er det medvirkende til at skabe trovÊrdighed, hvilket i sidste ende kan give fx flere kunder i butikken.