301 Redirect

Du er her: Hjem » Ordbog » 301 Redirect

Hvad betyder 301 redirect?

301 redirect er en måde at lave en permanent viderestilling fra én URL til en ny URL på. Man bruger den, når man flytter et website til en ny placering på internettet fx når man migrerer fra http-protokollen til https-protokollen.

301 redirect adskiller sig fra 302 redirect ved at være permanent, hvor 302 er midlertidig. Ud fra en brugers synspunkt, vil der ikke være nogen forskel på de to typer af redirects, da viderestillingen til det nye website, sker automatisk. Så brugeren opdager ikke at han er blevet viderestillet til en ny URL.

Selve oprettelsen af et redirect 301, sker dog ikke automatisk, det skal man som webmaster selv sætte op.

301redirect eksempel to skærme

Det er vigtigt at man husker at gøre dette. For hvis man fjerner et website eller en underside på et website, uden at man opretter et 301 redirect, vil man blive mødt af en 404-fejl, når man prøver at tilgå den specifikke side.

Det samme vil ske for søgemaskinernes ”crawler”, som ikke kan indeksere den pågældende side. Dette vurderes af Google som dårlig brugervenlighed, og er dermed noget, som vil påvirke websitets rangering i søgemaskinerne negativt.

Vigtigt for søgemaskineoptimeringen

Af denne grund, er oprettelsen af et 301 redirect, når man vil lave en permanent viderestilling fra én URL til en anden, en særdeles vigtig manøvre set med SEO-øjne.

Det vil nemlig bevirke at det pågældende website både vil beholde sin opnåede ranking i Google og de øvrige søgemaskiner. Samtidig vil det også bevare den opnåede linkværdi fra de indgående links, der peger på den gamle URL.

Efter man har oprettet en 301 viderestilling, vil Google og de øvrige søgemaskiner begynde at opdatere deres indeks med den nye URL. Når ændringen er sket, skal man sørge for selv at opdatere de interne links på websitet, så de også peger på den nye URL.

Man kan finde ud af om de gamle sider stadig er indekseret i Google ved i en browsers søgefelt at skrive: site:ditdomæne.dk, så vil du få en oversigt over alle de sider, der er indekseret i Google på det domæne, du indtastede.

 

Opsummering

Man bruger et 301 redirect, når man vil viderestille et websites URL permanent til en ny URL. Gør man det, skal man huske at opdatere de interne links på websitet, så de også peger på den nye URL. Herved bevares den opnåede linkværdi og den opnåede rangering i søgemaskinerne.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på