Hvad betyder html?
HTML er en forkortelse for HyperText Markup Language, og blev opfundet af blandt andre Tim Berners-Lee og hans kolleger, der arbejdede på atomforskningsinstituttet CERN i Schweiz. Her udviklede de et såkaldt opmærkningssprog, også kaldet markup-sprog, for at forskerne på CERN på en simpel måde kunne lægge deres forskningsresultater op på internettet. Det er derfor kort sagt et programmeringssprog til at lave hjemmesider. Fordelen ved HTML er, at man kan skrive en sådan tekstfil i ethvert tekstredigeringsprogram, og dette er med til at gøre det til det mest basale programmeringssprog at lave hjemmesider i.
HTML er let at genkende, og er karakteriseret ved ”<”, ”>” og ”/”-tegn, der bruges til at lave opmærkninger eller tags, som man normalt kalder dem på engelsk. Hovedparten af alle HTML tags, er kendetegnet ved at indeholde et åbnings-tag, en tag-type (noget indhold) og et lukke-tag. Disse kaldes et HTML-element. Både åbnings- og lukke-tag, kan kendes ved at de starter med et ”<”-tegn og bliver afsluttet med et ”>”-tegn. Forskellen på et åbnings- og et lukke-tag er dog, at der i lukke-tag’et indeholder en skråstreg. Et HTML-element kunne se således ud:
<h1>Velkommen til Nordlys Marketing</h1>
Her er ”<h1>” åbnings-tag’et, ”Velkommen til Nordlys Marketing” tag-typen og ”</h1>” lukke-tag’et. ”H1” er betegnelsen for den primære- og største overskrift på en side, og derfor fortæller vi altså, at linjen: ”Velkommen til Nordlys Marketing”, skal være den primære overskrift på siden. Selvom både åbnings- og lukke-tag’et bliver skrevet, er det kun tag-typen, altså indholdet, der bliver vist på siden. Tags’ene er kun med til at vise hvordan indholdet skal se ud på siden.
Ud over at dette anvendes i koden på hjemmesider og applikationer, så er dette også noget man i høj grad anvender, hvis man arbejder med søgemaskineoptimering. Her anvendes disse tags bl.a., sammen med en lang række andre tags, til at fortælle Google mere information end der ellers fremgår. Det kan være om links, tekstindhold eller billeder.
I dette eksempel kan vi altså se, at HTML kan bruges til at tillægge indhold på en side forskellige karakteristika. Derfor kan man med andre ord beskrive det som et kommunikationssprog, der fortæller indholdet, hvordan det skal agere eller vises på en hjemmeside. HTML bruges altså til at strukturere tekst, billeder, design osv. på en side.