Hvad er CPA?
CPA står for Cost Per Acquisition eller Cost Per Action, og er altså omkostninger pr. Salg eller omkostninger pr. Handling. Her er CPA en afregningsmodel, hvor et annoncemedie, tager betaling hver gang en besøgende foretager et køb eller en handling på en side, der annoncerer på det givne medium.
CPA er adskiller sig fra alternative afregningsmodeller CPC og CPM, og er på mange måder at foretrække når man skal annoncere et sted. Årsagen er at man kun betaler når man selv opnår omsætning, og at mediet, man annoncerer på har tendens til at gå mere op i at øge mulighederne for generere salg. Her er der altså en motivation fra annoncemediet, og derfor kan det medføre bedre resultater end hvis man blot betaler pr. klik (CPC) eller pr. visning (CPM). Derfor er annonceringen ofte af højere kvalitet, da mediet kun kan tage betaling, når der er nogen, der køber dit produkt eller service.
CPA er altså en form for ”no cure no pay”-model, og derfor er der ingen omkostninger for dig som produkt- eller serviceudbyder, medmindre der bliver genereret omsætning.
CPA er også en måde at måle effekten af en marketingkampagne, hvor man naturligvis gerne vil opnå så lav en værdi som muligt. Dog skal man også have for øje, hvad man sælger. Sælger man hårnåle vil ens omkostning pr. salg eller handling sandsynligvis være lavere end hvis man sælger kurser.
Man benytter ofte Cost Per Acquisition i affiliate marketing, og her kan man som udbyder af produktet eller servicen og vedkommende, der markedsfører dette, altså komme til at tjene mange penge, hvis sidstnævnte opnår succes med at sælge produktet til sit publikum.
En CPA-annoncering kan i praksis foregå på den måde, at en bruger ser en annonce eller et link til et produkt. Vedkommende klikker og foretager et køb eller en ønsket handling. Derefter modtager udbyderen af produktet eller servicen ordren, og mediet, hvor annoncen eller linket er placeret bliver informeret om ordren, og der sker herefter en transaktion på den aftalte CPA.