200 OK

Du er her: Hjem » Ordbog » 200 OK

Hvad betyder 200 OK?

”200 OK” er en HTTP-statuskode for forespørgsler til et website, der bruges indenfor computernetværk-terminologi. HTTP står for HyperText Transfer Protocol, og er en protokol eller et regelsæt, der beder en server om specifikke data. Man ser ofte i URL’ers protokoller, at der står HTTPS, og her står S’et for Secure.

Secure betyder, at forbindelsen mellem serveren og browseren er krypteret. Krypteringen medfører, at forbindelsen er privat, og at det derfor er vanskeligt for uvedkommende gæster at tilgå forbindelsen. Måden, man sørger for at kryptere en forbindelse på er ved at installere SSL, der står for Secure Sockets Layer.

Når en browser skal tilgå en hjemmeside, sker der en masse ting, man ikke lige umiddelbart kan se. Bl.a. laves der et hurtigt ”check” på, om der er svar fra den server, som hjemmesiden ligger på. Dette svar gives med et 200 OK, som er en besked om, at alt fungerer, og at siden kan hentes og vises for vedkommende, der forsøger at tilgå siden. I modsætning til f.eks. ”404-fejl”, får man ikke vist 200 OK, da alt fungerer som det skal.

Er siden flyttet til en anden adresse eller er serveren nede, så vil der ikke være tale om en 200 OK, men i stedet en fejlkode, der blive vist for brugeren. Dette kan f.eks. være en ”404-fejl”, som betyder, at stien ikke findes mere eller en “500-fejl”, som indikerer en serverfejl.

Opsummering

“200 OK” er en betegnelse, der bruges indenfor computernetværk-terminologi til at indikere at der ikke er nogen problemer med forbindelsen og alt er som det skal være at at siden dermed vises korrekt.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på