BLACK HAT SEO
Online marketing disciplinen søgemaskineoptimering (SEO), er en yderst vigtig disciplin, der har til formål at forbedre en hjemmesides placering i søgemaskinernes søgeresultater.
Og da Google er den altdominerende søgemaskine i verden, er det som regel Google, der menes, når man refererer til “søgemaskiner”. Microsofts søgemaskine Bing vinder dog mere og mere indpas i USA, hvor den bruges af omkring 20% af internetbrugerne.
Størstedelen af folk, der arbejder med digital marketing kender til søgemaskineoptimering (SEO) i større eller mindre omfang.
Og har man arbejdet med SEO i et stykke tid, vil man højst sandsynligt kende til de to primære retninger Indenfor SEO, der kaldes henholdsvis White Hat SEO og Black Hat SEO.
Men er man ikke bekendt med, hvad disse betegnelser dækker over, så får du her en forklaring på hvad Black Hat SEO er, og vil du vide mere om White Hat SEO, kan du læse vores ordbogsindlæg om det her.
Definition på “Black Hat”
Først vil det give mening at få definitionen på plads af betegnelsen “Black Hat” helt generelt betragtet, og altså ikke i en SEO-sammenhæng.
Betegnelsen “Black Hat” blev oprindeligt brugt, og bruges stadig indenfor computer hacking, som en betegnelse for en person, der bruger uetiske og deciderede ulovlige metoder til at hacke en virksomheds computer systemer enten for personlig økonomisk vinding, eller for at bevise at det kan lade sig, eller fx fordi Black Hat hackeren er uenig med den pågældende virksomheds politik, eller andet.
Det modsatte af en Black Hat hacker, er en White Hat hacker, som er en betegnelse for en person, der bruger etiske og helt igennem lovlige metoder, til at hacke fx en virksomheds computer systemer.
Betegnelserne “White Hat” og “Black Hat” stammer fra gamle amerikanske cowboyfilm, hvor helten som regel bar en hvid hat, og skurken en sort hat.
Definition på “Black Hat SEO”
I SEO sammenhænge er det på tilsvarende vis muligt at anvende metoder, der på den ene side er etiske, og på den anden side, anvende metoder, der er uetiske. Og hvem er det så, der afgør om noget er etisk, eller uetisk? Det er som udgangspunkt Google med deres retningslinjer indenfor SEO, da Google er den største og mest brugte søgemaskine i verden.
Derfor kan man sige at, hvis man holder sig inden for Googles guidelines når man arbejder med SEO, så laver man White Hat SEO, men holder man sig derimod ikke til Googles retningslinjer, så laver man Black Hat SEO.
4 eksempler på Black Hat SEO:
- Anvendelse af tekster, som man har kopieret fra andre hjemmesider. Eller autogenererede tekster, eller fx tekster, der er lavet ved brug af tekst spinning funktioner.
- Keyword Stuffing, hvor man i en tekst gør overdreven brug af fokus søgeordet.
- Skjult tekst på en landingsside
- En linkprofil oparbejdet primært vha. købte links.
Virker Black Hat SEO?
I tidens løb er Google blevet bedre og bedre til at opdage disse metoder, der er kendetegnende for Black Hat SEO. Og som regel er det sådan at hvis Google opdager at der er brugt Black Hat SEO på et website, vil de enten ignorere de Black Hat-tiltag, der er gjort, forstået på den måde at tiltagene ikke vil være gives nogen værdi i forhold til at rangere det pågældende website.
En anden ting, som Google kan finde på at gøre, hvis de opdager at der er brugt Black Hat SEO for på en uetisk måde at prøve at manipulere et websites rangering til at opnå en højere placering i søgeresultaterne, er at give det pågældende website en straf, som kan bevirke at man falder markant ned i søgeresultaterne, eller i grelle tilfælde, at websitet helt bliver fjernet fra Googles indeks. Dette er den værste konsekvens, et website kan opleve, og vil i praksis betyde at sitet ikke vil dukke op i Google, når der søges på ord, der er relaterede til sitet, og det som virksomheden gerne vil være synlig på.
Det siger sig selv at det er noget, man gerne helst vil undgå for enhver pris, da man jo som virksomhed er afhængig af at kunne blive søgt frem i Google af potentielle kunder. Så derfor kan spørgsmålet om, hvorvidt Black Hat SEO virker, eller ej besvares ved at sige at ja, det virker, men kun indtil Google opdager det, så derfor skal man overveje grundigt om det er noget, man vil/tør at gøre brug af.
Opsummering
Black Hat SEO er en betegnelse for en uetisk måde at arbejde med SEO på, som ikke følger Google retningslinjer for søgemaskineoptimering.
Black Hat står i modsætning til White Hat SEO, som er en betegnelse for søgemaskineoptimering, som er etisk, fordi det følger Googles retningslinjer. Gør man brug af Black Hat SEO kan det forårsage at man får en straf af Google, hvilket vil have den effekt at éns website enten ryger meget længere ned i søgeresultaterne, eller helt fjernes fra Googles indeks.