Hvad er XML?
XML, der er en forkortelse for Extensible Markup Language, er et opmærkningssprog ligesom for eksempel HTML, der står for Hypertext Markup Language. Extensible Markup Language er et værktøj, der benyttes til at formatere tekst på. Sproget bruges til både offline- og online-deling af informationer mellem systemer og personer på effektiv vis.
Formålet med dette opmærkningssprog er at skabe strukturer på hjemmesider, hvor programmører kan inddele data i aftalte kategorier. Her har XML ikke til formål at organisere designet på en hjemmeside, men i højere grad opbevare den data, der skal blive vist.
Der er tale om et ikke-patenteret sprog, og det kan derfor benyttes frit som meta-opmærkningssprog. Fordelen er, at man som programmører kan skræddersy strukturen på egen hånd ved hjælp af et såkaldt XML-skema.
Her kan man afgøre hvilke tags, der må bruges, så det er nemmere at udvikle et XML-dokument. På denne måde har man en fast og standardiseret måde, så alle man arbejder med, bruger den samme type XML. Her bliver der altså en mulighed for at programmører kan udveksle data mellem hinanden.
Måden man skriver Extensible Markup Language på, er ved at lave sine egne tags, såsom:
<bilmærke>BMW</bilmærke>
Her skal man så indsætte data i mellem tags’ene. I dette eksempel har vi indsat bilmærket BMW. XML skrives oftest i et HTML-dokument, og heri kan man markere og definere strukturen på en hjemmeside ved hjælp af tags. På denne måde kan man bestemme, hvilke dele af et dokument, der er hvad.
Man kan altså oprette koder, der bruges til at beskrive dataen og strukturen, som skal vises på en given side. Når man indsætter dataen i tags’ene, bliver tags’ene skjult, så det kun er dataen, der bliver vist på siden. I modsætning til HTML, der bruges til at strukturere tekst, benyttes XML til at strukturere data.