Tracking

Du er her: Hjem » Ordbog » Tracking

Hvad er tracking?

Når man taler om tracking i digital marketing sammenhænge, så dækker det over sporing af et websites besøgende, og tracking af interaktion med en annonce.

Det vil sige at betegnelsen tracking (sporing) er et overordnet udtryk, man bruger om alle de forskellige måder, der findes til at spore en hjemmesidebesøgende på.

Tracking er et særdeles brugbart værktøj indenfor online marketing, og den indsigt, det giver én, er noget nær uundværlig. Det er den fordi den data, man får fra sin tracking, danner grundlag for, hvilke marketingtiltag, man vil fokusere på, og hvilke man ikke vil fokusere på.

Man kan sige at som digital marketing manager, gør tracking at man får noget data, som man kan eksekvere på baggrund af med de forskellige marketingtiltag, man nu engang har til rådighed.

Hvad kan man tracke?

Her er nogle eksempler på nogle af de mest almindelige ting, der typisk spores på:

  • Hvordan kommer den besøgende til dit website?
    • Kommer den besøgende fx fra en søgning i Google, ved at have klikket på en annonce, ved at have klikket på et link i en artikel, ved at have klikket på et link på et andet site etc.
  • Antal af sidevisninger
    • Denne tracking er vigtig i forhold til at holde med, hvor godt dit site klarer sig, og om der er store udsving, som man så kan undersøge nærmere
  • Hvad foretager den besøgende sig på dit website?
    • Hvad klikker den besøgende på, på websitet? Klikkes der fx på telefonnumre, på e-mails, på videoer, udfylder de formularer? Og hvad søger de besøgende på i hjemmesidens søgefelt?
  • Hvor lang tid bruger de besøgende på sitet
    • Denne tracking kan bruges til at sammenligne, hvor godt indholdet er på dine forskellige landingssider
  • Bounce Rate
    • Denne tracking angiver, hvor mange af dit websites besøgende, der klikker på tilbage-knappen nærmest lige efter at de lander på din hjemmeside
Det er altså tydeligt at den data, man får fra sin tracking, indeholder viden om en masse brugbare ting, som man kan basere sin handleplan ud fra. Her er det vigtigt at huske at definere og opsætte KPI’er for sin virksomhed – det vil sige hvilke datapunkter, der giver mest mening at spore på for lige præcis jeres virksomhed.

Forskellige værktøjer til tracking

Hvordan foretager man tracking / sporing af de nævnte ting? Det gør man ved at bruge diverse værktøjer, og metoder. Herunder listes nogle af de mest brugte:

  • Google Analytics
    • Et af de allermest benyttede trackingsværktøjer, som er et must-have
  • Facebook Pixel
    • Nødvendig for at lave remarketing med Facebook og spore effekten af dine Facebook annoncer
  • LinkedIn Pixel
    • Nødvendig for at spore effekten af din LinkedIn annoncering samt for at lave remarketing. Desuden giver det mulighed for at se vigtige data om de virksomheder, der besøger dit website såsom type, størrelse, og stillingsbetegnelse.
  • Google Tag Manager
    • Bruges til at opsætte og registrere events, som så kan sendes videre til Google Analytics, Facebook & LinkedIn

 

Opsummering

Tracking er et uundværligt værktøj til at få vigtige data om éns besøgende, og hvordan de interagerer med éns website på. Denne data kan man bruge som grundlag til, hvordan man fremadrettet skal eksekvere, og hvilke tiltag, man bør se ind i, for i sidste ende at få de bedst mulige resultater med sin digitale marketing.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på