Søgeord

Du er her: Hjem » Ordbog » Søgeord

Hvad er søgeord?

Søgeord er et udtryk inden for søgemaskineoptimering (SEO), som betegner dét eller de ord, folk bruger til at søge efter noget i Google, og som man gerne vil have at sin hjemmeside skal kunne findes på.

Søgeord kaldes også:

  • Søgeterm
  • Keyword
  • Fokusord

For at få sin hjemmeside og de enkelte undersider på sit site til at rangere i Google, vil det ofte være nødvendigt at målrette hver underside mod et søgeord, der er relevant for undersidens emne. Dette gør man for at lade Google vide, hvad den pågældende underside handler om, og dermed skal rangere på i søgeresultaterne, når der søges på det pågældende søgeord.

For at finde frem til, hvilke søgeord, der giver mest mening at være synlig på, vil man inden for SEO benytte sig af en såkaldt søgeordsanalyse, som er en metode til at finde frem til de søgeord, som er mest relevante at rangere på, og som der er et passende højt antal månedlige søgninger på.

Dvs. søgninger nok til at det giver mening for den pågældende virksomhed at bruge tid og energi på det, hvilket er forskelligt fra den ene virksomhed til den anden. Måske er 10 månedlige søgninger nok for én virksomhed til at opnå nok konverteringer til at det giver mening, men hvor en anden virksomhed skal op på fx 100 månedlige søgninger, før det giver mening.

Er der 0 månedlige søgninger på et givet søgeord, giver det som regel ikke megen mening at bruge tid og penge på at oprette en underside og lave indhold til den, og via søgemaskineoptimering arbejde på at få den til at opnå højere placeringer i Googles søgeresultater. Grunden til dette er at hvis, der ikke er nogen, der søger på emnet, så er der ingen interesse for emnet og så kommer der heller ingen besøgende fra Google, og dermed heller ingen konverteringer.

Ved at lave en god og fyldestgørende søgeordsanalyse, hvor man finder alle de relevante søgeord for sit website og sit produkt eller ydelse, får man grundlaget til at vide, hvilke undersider, man bør oprette og målrette mod sine fundne søgeord, der naturligvis alle sammen skal være relevante for det produkt, eller de ydelser, eller services, man tilbyder som virksomhed.

Når man målretter sine undersider mod specifikke søgeord, vil det resultere i højere placeringer i søgeresultaterne for de enkelte undersider med dertil hørende flere besøgende, som er interesserede i éns produkt, og kan ende med at købe noget på dit site.

Short tail & long tail søgeord

Søgeord kan opdeles i short tail og long tail søgeord. Short tail består af et 1-2 ord, hvor long tail består af 3 ord, eller flere. De fleste bruger short tail, når de søger på Google og de andre søgemaskiner, og færre bruger long tail.

Af denne årsag er der som regel også flere månedlige søgninger på short tail søgeord end på long tail. Men det er ikke altid det mest optimale kun at fokusere på søgeord med høj månedlige søgevolumen, da der også er højere konkurrence på disse fra andre virksomheder, som gerne vil være synlige på nøjagtig de samme søgeord.

Der findes forskellige fremgangsmåder til at lave søgeordsanalyser, og forskellige værktøjer, man kan gøre brug af til dette formål. I bund og grund handler det om at danne sig et overblik over alle de mulige relevante søgeord, der giver mening for éns website at være synlig på i Google, og finde ud af hvor mange månedlige søgninger, der er på hvert søgeord.
Dette kan man så bruge som grundlag for éns indholdsunivers til sit website, så man har en plan over, hvilke undersider, der skal oprettes og laves indhold til.

Opsummering

Et “søgeord” indenfor søgemaskineoptimering er et udtryk, man bruger til at betegne dét eller de ord, folk bruger til at søge med i Google, og som man gerne vil have at sit website skal være synlig på.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på