Hvad er PHP?
PHP står for ”Hypertext Preprocessor”, og blev grundlagt af Rasmus Lerdorf 1995. Teknologien er et open source serversidesprog, der minder om JavaScript i sin opbygning, og er et program, hvor man producerer koden. Dog er forskellen på denne og JavaScript, at sidstnævnte er et client-server-sprog, og derfor bliver koden her både læst og skrevet i direkte i brugerens browser. Dette står i modsætning til PHP, der bliver udført på selve serveren, der dernæst sender dette i form af HTML-kode til brugerens browser.
”Open source” betyder at alle har adgang til den bagvedliggende kildekode, der er skrevet i programmeringssproget C. Hvis man ønsker, at en given fil skal kunne anvende Hypertext Preprocessor, skal man sørge for ender med ”.php”, da serveren ikke vil være i stand til at læse koden og eksekvere på den.
Fordelen ved denne teknologi er, at man kan opnå langt mere interaktive og dynamiske funktionaliteter på en hjemmeside, i forhold til det man kan skabe med andre programmeringssprog såsom HTML, JavaScript og CSS. For eksempel muliggør PHP, at sende e-mails fra en hjemmeside, og kan derudover bruges til at udvikle forskellige community-baserede funktioner, såsom fora og login-funktioner.
Hvis man medtager, at PHP er relativt simpelt at benytte sig af, kan det være særdeles fordelagtigt at benytte dette scripting-sprog. Faktisk blev teknologien udviklet for at gøre det lettere at producere dynamiske hjemmesider. Sproget er ofte kendetegnet ved at indkapsle indhold med ”<?php” i starten og ”?>” i slutningen. På en Hypertext Preprocessor-side, er det faktisk muligt at indsætte HTML-kode direkte i scriptet, og gå ind og ud af PHP-koden, som man nu har lyst til.
Mange store og kendte hjemmesider, såsom for eksempel Facebook benytter teknologien, og flere anerkendte CMS (Content Management System) er faktisk bygget på PHP, så det er næsten uundgåeligt at berøre denne teknologi, hvis man sidder med programmering af hjemmesider.