Linkprofil

Du er her: Hjem » Ordbog » Linkprofil

Hvad er en linkprofil?

Grundlæggende er en linkprofil en betegnelse for alle de indgående links (back links), som peger på éns hjemmeside, samt en viden om kvaliteten af dem og hvordan fordelingen er af follow- og no-follow links.

Hvad kan man bruge en linkprofil til?

En linkprofil, kan man bruge til at få et overblik over, hvor man kan gribe ind og prøve at forbedre. Der findes flere forskellige værktøjer, der kan give dette overblik over éns linkprofil fx Ahrefs.

Udover at en linkprofil giver et overblik, over alle dine indgående links, siger den også noget om kvaliteten af de domæner, som de kommer fra, og hvordan man ligger i forhold til andre hjemmesider, som man vil sammenligne sig med.

Set med søgemaskineoptimering-briller på, er det særdeles vigtigt at en hjemmeside har en stærk linkprofil, da links fra andre hjemmesider fungerer som en ”anbefaling” af din side i Googles øjne, og er en af de vigtigste ranking faktorer, der har betydning for, hvor man bliver placeret i søgeresultaterne.  

Hvad er en stærk linkprofil?

En stærk linkprofil består ikke af 100% follow links fra store, etablerede sites, men derimod af et mix af follow- og nofollow links, hvor fordelingen gerne skal ligge på omkring 30/70, da det er mere naturligt at man har flere no-follow links end follow links, der går ind til éns hjemmeside.

Et no-follow link vil ikke blive fulgt af Googles bot, og vil derfor ikke give nogen særlig værdi i forhold til at rangere i søgeresultaterne, men et no-follow link kan altid generere trafik til éns egen side, hvis nogen klikker på det. Og igen set med SEO-briller på, vil man rigtig gerne have mere trafik til éns side, da det i sidste ende kan føre til konverteringer, så derfor skal man tænke på at et no-follow link stadig har en vis værdi hvad angår søgemaskineoptimering og linkbuilding.

Derudover er det meget vigtigt at der er variation i typen af links – de skal ikke alle sammen kun være fra fx blogs, eller kun fra artikler, eller kun fra linkkataloger. De skal komme fra flere forskellige domæner og sider, som har både høj, lav og mellem domæne ratings og URL-ratings. Årsagen til dette er at det simpelthen er mere naturligt at en hjemmeside har mange forskellige linktyper og af forskellig kvalitet, fremfor udelukkende ”perfekte” links med høje ratings.

100% naturlige indgående links er dem, som en hjemmeside får uden at de er opnået vha. linkbuilding – dvs. uden at være bygget, byttet, købt, eller på anden måde manipuleret med søgemaskineoptimering for øje. Dén slags link får man kun ved at have godt og relevant kvalitetsindhold på sin hjemmeside, som andre hjemmesider så vælger, helt frivilligt – eller helt naturligt – at linke til.

Da disse 100% naturlige links er både yderst svære og yderst tidskrævende at opnå, kan man hjælpe sin hjemmeside hurtigere på vej med linkbuilding, hvor man kan sige at man imiterer, hvordan en 100% naturlig linkprofil ville se ud. Og det gør man altså ved at have variation i de links, man bygger.

Google er blevet klog nok til at spotte hvis éns linkprofil er for ensformig og virker manipuleret, og man kan risikere at Google ”straffer” éns hjemmeside med en dårligere rangering, hvis man ikke følger disse retningslinjer.  

Hvorfor er det vigtigt at have en stærk og varieret linkprofil?

Det er vigtigt at have en god og varieret linkprofil, da jo stærkere linkprofil, man har, jo højere vil ens hjemmeside potentielt rangeret i Googles søgeresultater.

Eksempler på forskellige varianter af links:

  • Links fra blogs
  • Links fra linkkataloger
  • Links fra artikler
  • Links fra kunder
  • Links fra samarbejdspartnere
  • Links fra diverse profiler/SoMe fx Tumblr, LinkedIn

Opsummering:

Linkprofil er en betegnelse for alle de indgående links, der peger på éns hjemmeside.

Linkprofilen giver et overblik over alle indgående links, og kvaliteten og relevansen af dem.

En stærk linkprofil består af et varieret antal af follow- og nofollow links.

Det er vigtigt at have en god og varieret linkprofil, da jo stærkere linkprofil, man har, jo højere vil ens hjemmeside potentielt rangeret i Googles søgeresultater.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på