Knowledge Graph

Du er her: Hjem » Ordbog » Knowledge Graph

Hvad er en Knowledge Graph?

Knowledge Graph er en betegnelse for en speciel form for søgeresultat i Google, som vises i et dedikeret område, og som dukker op enten over de organiske søgeresultater, eller til højre for dem. På dansk kaldes den også ”info box”.

En knowledge graph indeholder ofte noget visuelt i form af billeder, eller grafik, men kan også bare bestå af omkring 3-4 linjer tekst med et link til kilden.

Indenfor søgemaskineoptimering (SEO) er det meget eftertragtet at få en knowledge graph til at dukke op i søgeresulltaterne, da den fylder mere end et almindeligt resultat, og dermed meget mere synlig, og dermed større sandsynlighed for at nogen klikker på det. Man kalder også placeringen for ”placering 0”, da den så at sige er OVER de almindelige organiske søgeresultater.

Hvordan opnår man en knowledge graph?

Der findes ikke som sådan noget, man kan gøre for at være 100% sikker på at man opnår en knowledge graph på et givet søgeord. Det er Googles algoritme, der afgør dette, og i vanlig stil har Google ikke selv været ude og give yderligere oplysninger om dette.

Men der er dog nogle ting, man kan gøre, som højner sandsynligheden for at man opnår en knowledge graph for et givet søgeord eller søgeterm.

Det er typisk meget faktuelle ting såsom:

  • Fakta om kendte, berømte og historiske mennesker
  • Fakta om begivenheder (fx krige mm)
  • Fakta om virksomheder
  • Fakta om steder
  • Madopskrifter og lignende
  • Definition på et emne

Derudover kan man benytte sig af strukturerede data eller schema markup, som Google bl.a. bruger til at lave knowledge graphs på baggrund af.

Fordele og ulemper

Set ud fra et SEO-perspektiv, er der både fordele og ulemper ved at opnå en knowledge graph til et specifikt søgeord. Da en knowledge graph ofte vil komme med et svar på den søgendes spørgsmål direkte i SERP’en (søgeresultaterne), vil der i mange tilfælde ikke være nogen grund til at vedkommende klikker sig ind på selve websitet, hvor informationen kommer fra. Resultatet af dette er at websitet går glip af noget potentielt trafik, og i sidste ende muligvis går glip af et salg på websitets webshop, der kunne være kommet ud af at vedkommende besøgte hjemmesiden.

For websites, der lever af at besøgende ser og klikker på bannerreklamer på websitet, kan det også have betydning for indtjeningen, hvis trafikken mindskes af at folk ikke kommer længere end til Googles søgeresultater, fordi de allerede har fået svar på deres spørgsmål dér.

Fordelen ved knowledge graph er at man opnår mere synlighed ved at ligge så højt i søgeresultaterne, og mange vil klikke videre, og dermed skaffe trafik til éns website. Derudover er der en vis signalværdi i at være synlig med en knowledge graph, der gør at man bliver opfattet mere professionel og etableret indenfor sit område.

Knowledge graph - Nordlys Marketing

Eksempel på en Knowledge Graph

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på