Hvad er content marketing?
Content marketing er, ultra kort, markedsføring gennem tekst, video og billeder som placeres på en hjemmeside, typisk en blog, og som trækker besøgende til fordi indholdet har nyttig eller spændende karakter.
Content marketing adskiller sig fra traditionel markedsføring, som typisk “skubber” er budskab ud, mens folk her læser af interesse.
Den lidt længere forklaring:
Indholdet bliver fundet af søgemaskinerne og herefter af dine potentielle kunder/leads, som så måske ender med at kontakte dig.
Indholdet kan også deles gennem de sociale medier eller i nyhedsbreve, og herved laver disse opslag næsten sig selv da man allerede har lavet indholdet og blot henviser til det med en kort kommentar.
Indholdet kan være relevant for en snæver målgruppe og i kort afgrænset periode (fx en nyhed eller et tip), eller det kan ende med at blive ”evergreen content” – altså indhold som folk vil finde nyttigt i mange år fremover og som vil generere trafik til din hjemmeside (og kunder) i rigtig lang tid.
Content marketing kan med andre ord være en rigtig god forretning da få timers arbejde kan ende med at tjene sig ind mange gange.
Hvad er Content Marketing (den noget længere forklaring)
Content marketing er blevet den primære drivkraft bag mange virksomheders vækst i dag og det er ikke så mærkeligt.
Det hele starter i bund og grund med, at vi HELE tiden har vores mobiltelefon på os og er vi i tvivl om det mindste eller skal vi bare bruge noget information eller en nem oversigt over et emne, så griber vi straks til en søgning på fx Google, og så har vi svar på få sekunder.
Det kan vi gøre over alt og på et øjeblik – og det er vi blevet vante til og svarene, vi finder, er gode.
Og de to har over årene forstærket sig selv, for i takt med flere og flere søgte, har flere og flere skrevet godt indlæg, som hele tiden er blevet bedre, og heraf endnu flere søgninger fordi svarene er gode, og igen endnu bedre svar fordi efterspørgslen stiger osv. osv.
Søgninger på mad? Søgninger på rejser? Søgninger på babytøj? Mode?
Listen er MEGET lang.
Hvad end du interesserer dig for, så har nogen helt sikkert lavet en blog, som beskæftiger sig med emnet og kun skriver omkring dette.
Mad er et kæmpe emne, og vi alle spiser dagligt og synes nyt og varieret er sjovt. Derfor er der også uendelige muligheder her.
Det samme gælder for tøj og mode, indretning og sundhed blot for at nævne nogle stykker.
Forestil dig, at du så tjente x-antal ører, hver gang nogen besøgte bare én af dine sider? Og du så har flere tusinde besøg om dagen? Så giver content marketing pludselig mening.
Måske du så dropper at vise reklamer (som eksemplet ovenfor), og i stedet linker til andre virksomheder eller produkter og så får betaling for at de ligger på din side. Så giver dette pludselig også mening.
Forretningsmodellerne er mange!
Video, tekst, billeder og lyd.
”Content” er oversat bare ”indhold”, så indholdsmarkedsføring handler om at skabe indhold, som fanger målgruppen og inspirerer og/eller besvarer spørgsmål.
Derfor kan formatet også være meget forskelligt og nogle emner er mere egnede som video mens andre er bedre som tekst. Det giver ofte helt sig selv.
Content marketing startede som sådan som tekst, hvor søgemaskinerne i starten bedst forstod sig på den rene tekst man skrev på en side.
Siden da er de blevet langt klogere og forstår bl.a.
- sociale signaler
- tid på siden (hvor længe dine besøgende bliver på din hjemmeside)
- hvordan du i øvrigt bliver nævnt på nettet.
- osv., osv.
Alt sammen giver et mere retvisende billede af, hvem du er og hvad din side handler om. Og groft sagt er indholdet langt mere fra hjertet i dag end tidligere, hvor søgemaskinerne nemmere kunne manipuleres med.
Derfor: SKAB INDHOLD FRA HJERTET OG AF INTERESSE.
Det kan dine læsere også mærke – og så kommer de måske endda igen.
Formaterne er vidt forskellige – og igen – så skal de matche din målgruppe og naturligvis også dig selv!
Men er du ikke meget for at stå frem på video, så kan du måske få andre til det og så blot skrive teksterne til det de skal sige.
Det giver selvfølgelig lidt problemer, hvis du gerne selv vil promovere dig selv, da det åbenlyst sender mixede signaler.
Video:
Video er et utroligt effektivt medie i forhold til Content Marketing. Det er nemt at forstå, det fanger næsten alle (da fx ikke alle kan eller gider læse), man kan gøre et emne mere levende og ikke mindst kan man virkelig vise, hvem man selv er.
Samtidig, så er video i Content Marketing sammenhænge også effektivt i forhold til søgemaskineoptimering da videoer ofte får folk til at blive længere på en side. Hvis Google kan se, at du har været på en given side i et par minutter, så har du givetvist fundet noget godt. Det giver Google siden kredit for og således bliver siden måske endnu mere synlig næste gang nogen søger på emnet.
Video er dog heller ikke for alle og man skal kunne lide at stå frem og vise, hvem man er. Samtidig kan video også være tidskrævende og dyrt, hvis man ikke lige er prof. på området. Omvendt kan det også være utroligt billigt hvis man bare med mobilen lige laver nogle hurtige optagelser og gør det hele mere afslappet.
Så mulighederne er mange – og det virker!
Lyd:
“Lyd” er fx podcasts eller bare optagelser af sig selv. Disse har lidt samme art som video, men med den åbenlyse forskel, at man ikke kan ses.
Lyd er igen et let tilgængeligt medie for alle og fanger de, der evt. ikke kan/gider læse. Man har også mulighed for at præsentere sig selv (og sin stemme) og herved igen opbygge et mere personligt bånd.
Ligesom med video er lyd, indenfor Content Marketing, et effektivt middel til at holde folk hængende. Og har samme indvirkning på SEO’en som video kan have det, hvis altså folk bliver på siden.
Det gode tip er at prøve at lave lydklippet sjovt og spændende og hiv en lille skuespiller frem. Monotone optagelser dør hurtigt, så virk energisk (uden at overdrive) og vis din passion for emnet – så bliver folk hængende.
Billeder:
Billeder siger mere end 1000 ord… Og det betyder, at du kan spare dine læsere for at læse 1000 ord!
Det passer meget godt, og der bør bare altid være billeder til det du laver. På ét splitsekund kan du have skabt en stemning og en drøm/vision/idé i en besøgendes hoved ved blot at vise ét billede.
Det samme kan farver, skrifttyper osv.
Men brug billeder og illustrationer så meget du kan, for det gør hele oplevelsen af et emne mere spiseligt og interessant, hvis der følger lidt “øje-godt” med i processen. Og ofte bliver ting nemmere at forklare, hvis man lige kan henvise til et billede.
Brug endelig mobilen da den oftest er lige ved hånden og tager helt forrygende billeder.
Og ellers kan diverse illustrationer købes for relativt få penge.
Tekst:
Tekst kommer vi ikke udenom – og her er dette indlæg ikke nogen undtagelse.
Tekst skal der til, og gerne i et omfang, der dækker et givent emne på passende vis. Tekstindhold er blevet mindre vigtigt over årene, og netop af ovenstående 3 grunde. Videoer kan fx fint rangere på et emne, og her er der ikke kilometer af tekst. Igen er vi tilbage til, hvor lang tid en person bliver på siden og bruger indholdet.
Men ofte skal der tekst til og igen skal dette komme fra hjertet – ihvertfald på en måde, så de besøgende kan relatere til emnet/budskabet og finder det interessant.
Er du ikke typen der kan eller gider skrive, så fortvivl ikke – det er ingen problem. Det er nemlig hvem du er, så prøv evt. med video eller lyd – og så kan nogen altid skrive noget for dig.
Content marketing er kommet for at blive
Ingen tvivl om det.
Det er en moderne markedsføringsform, som er kommet over de seneste 10 år i takt med, at det er blevet både billigt og nemt for privatpersoner at starte og lave egen hjemmeside/blog, hvorfra man kan kommunikere de budskaber man vil.
Samtidig er vi blevet vant til at søge i søgemaskinerne – selv efter de mindste ting – og her dukker indhold og hjemmesider så også op.
Dette mønster ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig, og selv med stemmestyring og stemmesøgning, så har disse robotter netop lært at læse tekst og forstå indhold til at man bliver præsenteret for det. Måske det endda bliver læst op for en.
Sæt Content Marketing på dagsordenen og find din stemme på markedet.