Hvad er et ALT TAG?
ALT TAG står for ”alternativ tag” og er en beskrivende tekst, man tilføjer til en hjemmesides billeder. Dette gør man dels for at gøre sin hjemmeside så brugervenlig som muligt, da ALT Tag’et vil blive vist i tilfælde af at billedet ikke loader, og dermed ikke vises til den besøgende, og dels for at fortælle Google og de øvrige søgemaskiner, hvad der er på billedet, og dermed gøre det lettere for dem at kategorisere éns site. Og jo nemmere Google har ved det, og jo mindre tid det tager, jo hurtigere, vil det blive indeksere og rangeret i søgeresultaterne.
Det er også en hjælp til folk, der er blinde, eller svagtseende, da en skærmlæser, vil læse ALT Tag’et op, og på denne måde kan personen, der ikke kan se, bedre få en fornemmelse for hvad hjemmesiden går ud på, og hvilket indhold, der er på den.
Vigtigt i forhold til SEO
Brugen af ALT Tags er vigtig set ud fra en søgemaskineoptimeringsvinkel. Grunden til dette er at Google lægger vægt på brugervenlighed, som højnes ved at tilføje ALT Tag’et, og fordi hvis man i ALT Tag’et gør brug af søgeord, der er relevante for éns side, så vil billedet også dukke op i Googles billedsøgningsresultater.
Dukker éns billeder op i Googles billedsøgningsresultater, når nogen søger dér, vil det på samme måde som, når man søger på det ”almindelige” Google, føre til at folk klikker på billedet, og dermed sendes over på éns hjemmeside. Så på denne måde kan man øge trafikken til sit site yderligere, og derfor skal man huske at tilføje ALT Tags til alle sine billeder.
Hvordan tilføjer man et Alt Tag til et billede?
Det er muligt at tilføje et ALT Tag til et billede på flere måder. Gør man det med ren HTML kode, ser det sådan ud: <img src=”sko.png” alt=”Et par gule sko”>.
Det er vigtigt at huske at det skal være en beskrivende tekst uden at gå alt for meget i detaljer.
En anden måde at tilføje et ALT Tag på, er når man arbejder i et CMS. Her er der som regel en indbygget funktion, hvor man blot kan skrive sit ALT Tag i et tekstfelt, uden at skulle skrive noget kode.
Opsummering
Et ALT Tag er en beskrivende tekst, man med SEO og brugervenlighed for øje, tilføjer til billeder på et website. ALT Tag’et vises, hvis billedet pga. en fejl ikke loader, og dermed kan man som bruger stadig få information om, hvad der skulle have været et billede af. Ligesom det er til gavn for blinde, da ALT Tag’et læses op af skærmlæsere.