Hvad er en algoritme?
Grundlæggende er en algoritme en ”opskrift” på, hvordan man udfører noget bestemt, for at nå frem til et bestemt mål.
Man bruger ofte begrebet, når man snakker om computerprogrammering, hvor et computerprogram kaldes en algoritme. Et computerprogram består nemlig af en række kommandoer, eller instruktioner i en logisk rækkefølge, der gør at computeren udfører nogle bestemte handlinger.
Det kunne fx være en algoritme, der består af nogle instruktioner, der tjekker om et ord indeholder store bogstaver, eller om noget tekst, der skrives i et felt på en hjemmeside, indeholder tegnet ”@”.
Når man indenfor søgemaskineoptimering taler om algoritmer, er der næsten altid Googles algoritmer, der hentydes til. Det er nemlig Googles algoritme, der holder styr på hvordan alle websites i dets indeks skal rangeres i forhold til hinanden. Det er med andre ord algoritmen, der er afgørende for, hvad der vises på topplaceringerne (og alle de andre placeringer) i Googles søgeresultater.
Så ved man, hvordan Googles algoritme er sat sammen – altså hvilke instruktioner, den er bygget op af og gør brug af, når den rangerer hjemmesider, så har man et rigtig godt indblik i, hvad der skal til for komme til at ligge nr. 1 i Googles søgeresultater.
Googles algoritme
Google er dog notorisk kendte for at holde kortene tæt ind til kroppen, hvad angår deres algoritmes opbygning, men nogle af de ting, man ved mere eller mindre sikkert, som Googles algoritme kigger på, når den rangerer hjemmesider i forhold til hinanden, er bl.a. følgende:
- At et websites title og meta-beskrivelser er udfyldte, og ikke for lange eller for korte, samt at undersidens primære søgeord optræder
- At et website fungerer godt på mobiltelefon
- At et website er sikkert og at dataforsendelser er krypteret
- At et website har godt og relevant indhold, der skaber værdi for dets målgruppe
- At et website har relevante, stærke og autoritative indgående links
- At websites linkprofil er naturlig
- At et website lever op til visse brugervenlighedsprincipper (kommer med Googles Core Web Vitals opdatering i juni/juli 2021)
Så dette er typiske ting, som folk, der arbejder med søgemaskineoptimering, sørger for at tage hånd om og have styr på. Googles algoritme er imidlertid meget kompleks og meget omfattende, og siges at kigge på flere hundrede forhold ved en hjemmeside, som den bruger til at rangere den. Og derudover ændrer Google også jævnligt på algoritmen, så det løbende er nye, eller andre ting, der ses på, eller har fokus.
Af den årsag sørger folk, der arbejder med søgemaskineoptimering altid for at holde sig opdateret, når Google annoncerer nye ændringer til deres algoritme, for dermed at forsøge at holde trit med opdateringerne, og undgå at de websites, de laver SEO på ikke straffes unødigt.
Opsummering
- En algoritme er en slags ”opskrift”, der indeholder instruktioner om, hvordan noget skal gøres
- Googles algoritme kigger på flere hundrede forhold ved websites for at rangere dem i søgeresultaterne
- Folk der arbejder med søgemaskineoptimering optimerer på disse forhold for at få et websites højere op i Googles søgeresultater