Hvad er AdSense?
Google AdSense er et gratis program, der gør det muligt for ejere af hjemmesider i alle størrelser at tjene penge på at vise målrettede Google Ads-annoncer. Her kan man som hjemmesideejer altså tjene penge når der er nogen, der klikker på de annoncer, man viser på sit site. Det er også muligt at tjene penge hver gang, der er nogen, der får annoncerne eksponeret.
AdSense kan bruges ved, at man indsætter en HTML-kode på ens hjemmeside. På denne måde kan man altså vise relevante og engagerende annoncer, som man kan tilpasse, så de stemmer overens med ens site
AdSense sørger altid for at de annoncer, der bliver vist på en given hjemmeside, er relevante. Den tager nemlig fat i det den besøgende tidligere har været inde på. Der findes forskellige AdSense-produkter:
- For Indhold
- Til Søg
- Til Mobil
Når man administrerer sin konto, kan man fravælge bestemte kategorier, URL’er og annoncenetværk.
Sådan kommer du hurtigt i gang med AdSense
Sådan virker AdSense i tre trin:
- Man stiller sin annoncepladser til rådighed. Dette gøres ved at indsætte en annoncekode på hjemmesiden, og afgør hvor annoncerne skal vises.
- Højestbydende annoncør får sine annoncer vist på dit site.
- Man modtager betaling. Google håndterer fakturering af annoncørerne, og sørger for at du bliver betalt.
Det er altså relativt simpelt og hurtigt at komme i gang med at annoncere gennem dette program. AdSense er en stor og velkendt annonceplatform, hvorfor der er mange annoncører her. Det betyder, at der er relativt større konkurrence om de annoncepladser, der er til rådighed, hvilket kan øge indtjeningsmuligheden for hjemmesideejerne, der viser annoncerne.