Indeksering

Du er her: Hjem » Ordbog » Indeksering

Indeksering

Hvad betyder indeksering?

Indeksering er kort fortalt et udtryk, man bruger om den proces, som søgemaskiner udfører for at holde styr på (næsten) alle sider på nettet for at kunne præsentere dem i form af søgeresultater for deres brugere.

Selve indekseringen foregår på den måde at søgemaskinen “crawler” alle sider på nettet og gemmer dem på sine servere, hvor den så hurtigt kan hente dem frem og vise dem for brugerne, når der søges på noget.

Med andre vil det sige at når et website er blevet “indekseret”, så er det synligt i Googles søgeresultater.

En måde, man kan tjekke om éns side er blevet indekseret i Google på, er ved hjælp af søgningsoperatoren: “site:xxx.dk søgeord”, som man skriver direkte ind i Googles browsersøgefelt. Microsofts søgemaskine BING tillader også denne kommando.

Når man foretager denne søgningskommando, vil alle URL’er, der er indekseret i Google på lige præcis det angivne domæne dukke op, og ikke nogle resultater for andre sites, som det jo ellers plejer at være tilfældet når man søger på noget i Google. Men kommandoen sørger for at det kun er det specifikke site, der kigges på. På denne måde kan man tjekke én for én om alle de sider, man har oprettet og gjort live på nettet nu også er blevet indekseret af Google

Det er også muligt at gøre brug af Google Search Console til at tjekke, hvilke URL’er på sin hjemmeside, der er indekserede. Det gør man ved at gå ind under “Dækning” og klikker “Gyldige”, hvor man så får man et overblik over alle indekserede undersider på sitet.

Hvordan får man sit site indekseret?

Google har en såkaldt Googlebot, der fungerer på den måde at den “kravler” rundt på nettet og følger alle links på websites, som den støder på. Derfor er det vigtigt at få (en masse) forskellige sites til at pege på sin hjemmeside med indgående links, for på denne måde at højne sandsynligheden for at Google kommer forbi ens eget site. Jo stærkere sites, der peger på éns side jo bedre, da stærke sites oftere vil crawles af Googles bot.

Når så du får besøg af Googlebot på dit website, er det også vigtigt at du har interne links på dit site, som peger på andre undersider på hjemmesiden – på denne måde vil Googlebot’en nemlig på samme måde, som den fandt frem til dit site via indgående links, finde frem til undersiderne på din hjemmeside, og dermed få dem alle indekseret.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Bestil analyse af jeres hjemmesides synlighed

Analysen udarbejdes manuelt med skræddersyede anbefalinger og fremsendes på mail

Valgfrit: Ønsker særligt fokus på