Hjemmesideprogram – vælg det med omhu

af | okt 27, 2015 | Teknik og kode

Hjemmesideprogram – vælg det med omhu

I dag vælger rigtig mange et standardiseret og bredt anvendt CMS (Content Management System) – også kaldet hjemmesideprogram – til at drive ens hjemmeside. Det er den “sikre” løsning, da man er en del af et stort community, som er fælles om at have valgt netop dét hjemmesideprogram. Et eksempel herpå kan være CMS’et WordPress, som oprindeligt er et blog-system. Altså designet til at drive en hjemmeside, som hele tiden får tilført nyt indhold.

Vi er selv store tilhængere af WordPress og mulighederne med systemet er store.

WordPress er et hjemmesideprogram, der bevæger sig bland andre populære systemer som bl.a. Drupal og Joomla, der også er nogle af de største, og som  tilbyder alle en brugervenlig backend. Det er kendetegnet ved disse CMS’er, at de er lette at vedligeholde – selv for personer uden den store tekniske kunnen. Det er let for sidens ejer og registrerede brugere, når der skal tilføjes indhold.

 

Den rette løsning gør en forskel

Det er dog langt fra alle sider, der har behov for løbende at få tilføjet indhold. En del sider skal bare være tilgængelige med overvejende statisk indhold.

I sådanne tilfælde vil det ofte være et bedre valg, at bygge en hjemmeside fra bunden, da det vil medføre en mindre ressourcekrævende hjemmeside, der vil blive vist hurtigere, når det ikke er et helt hjemmesideprogram, der skal køres. Det kan give en markant bedre brugeroplevelse fx. på mobile enheder.

Man kan hurtigt komme langt med et framework som fx. Bootstrap – det tidligere Twitter Blueprint – der giver adgang til mange forskellige hjemmesideelementer, og som samtidig sikrer, at hjemmesiden er responsiv, uden at man selv behøver stå for alle de tekniske detaljer. Det giver også mulighed for at bruge forskellige temaer, men uden at det bliver så tungt som fx. WordPress ofte kan være.

Der er dog situationer, hvor det kan være nødvendigt at have adgang til det udbud af moduler og tilføjelser, der typisk findes til et hjemmesideprogram. Webshops kræver sædvanligvis integration med betalingssystemer, og det kan sjældent svare sig at udvikle det fra bunden. Her er et velunderbygget og -vedligeholdt hjemmesideprogram næsten altid at foretrække.

Hvis man selv vil stå for at bygge en hjemmeside, uden at skulle rode med den bagvedliggende teknik som HTML, PHP og JavaScript, er det også en god idé at tage udgangspunkt i et veldokumenteret hjemmesideprogram som WordPress, der giver adgang til et bredt udvalg af let-tilgængelige tilføjelser. Man skal bare være klar over, at man hurtigt risikerer at gå på kompromis med sidens hastighed.

 

Har du en kommentar, input eller andet til indlægget, så er du meget velkommen til at smide det nedenfor !

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste blogposts:

WordPress 5.0 – Gutenberg

Wordpress står overfor den måske største opdatering til dato med den kommende version 5.0, også...

SEO marketing

Indledning Online marketing - herunder SEO marketing (også kaldet søgemaskineoptimering) er...

Google Ads afløser Google AdWords

GOOGLE ADWORDS SKIFTER NAVN TIL GOOGLE ADS Efter knapt 20 år vælger Google at ændre navnet på det,...

Få flere følgere på Instagram

Ønsker du konkrete råd til, hvordan du kan få flere følgere på netop din Instagram-profil, er du...

Kært barn har mange navne

SEO-optimering? Google-optimering? Søgeordsoptimering? Jep, alle "navne" for præcis det samme i...