Googles omskrivning af Title Tags i søgeresultaterne

af | 24. aug, 2021 | SEO

Du er her: Blog » Googles omskrivning af Title Tags i søgeresultaterne
Hvis du arbejder med SEO, har du sandsynligvis bemærket at Title Tag’sne i Googles søgeresultater har fået ændret ordlyd uden at det er dig, eller andre i den virksomhed, du arbejder i, der har ændret dem.

Dette kan i visse tilfælde være at de faktisk er blevet ændret til noget, du måske egentlig synes er bedre, end hvad det var før, men det kan også være at du synes at de enten ikke giver mening, eller er direkte misvisende.

Forklaringen til de mere eller mindre pludseligt opståede ændringer, er at Google over de seneste måneder, som en del af deres nye tiltag på området, omskriver Title Tags på en stor mængde websites over hele verden.

Selv skriver de at: “our update is designed to produce more readable and accessible titles for pages.” (https://developers.google.com/search/blog/2021/08/update-to-generating-page-titles)

Det vil sige at grunden til at de gør det, er at de mener at deres algoritme i visse tilfælde kan ændre Title Tag’et til det bedre, og altså dermed gøre det mere relevant for den, der søger i Google og ser Title Tag’et.
Og jo mere relevant et Title Tag synes at være for én, der søger i Google, jo mere tilbøjelig vil personen være til at klikke på det. Det vil med andre ord øge klikraten for den pågældende landingsside, hvilket må siges at være det primær formål med et Title Tag, så ifølge Google er der på sin vis tale om en win-win-situation.

Vigtigheden af Title Tags

De fleste mennesker, der søger i Google, bruger primært Title Tags’ne på de forskellige websites, til at afgøre hvor relevant det enkelte søgeresultat er for dem i forbindelse med det, de søger efter.

Af den grund er Title Tags noget af det allermest vigtige i forhold til at sørge for at folk hurtigst muligt finder det mest relevante søgeresultat for deres forespørgsel.

Og Google selv siger at de ”arbejder hårdt på at levere de bedste titler (…) for at forbinde folk, der søger med det indhold, skabere, udgivere, virksomheder og andre har produceret.” (https://developers.google.com/search/blog/2021/08/update-to-generating-page-titles)

Det står dermed klart at Google med denne mere omfattende udrulning af omskrivning af Title Tags, cementerer hvor vigtige Title Tags faktisk er.

Og desuden kan man sige at fordi den almindelige person uden kendskab til SEO, i høj grad betragter søgeresultaterne som værende lavet at Google, og ikke af en person, der arbejder med SEO, så vil dårlige Title Tags, der optræder i Googles søgeresultater ikke være at foretrække, da folk dermed får et fejlagtigt indtryk af at Google ikke kan finde ud af lave gode og relevante Title Tags / søgeresultater.

Situationer, hvor Google typisk ændrer i et Title Tag

Google har i lang tid allerede ændret på Title Tags, typisk hvis de overhovedet ikke var udfyldte, eller enten alt for korte, eller alt for lange i forhold til, hvor mange tegn, de må indeholde. Det kan også have været tilfældet, hvor Title Tag’et har været ”keyword stuffed” – altså hvor søgeordet for den specifikke landinggside er inkluderet i Title Tag’et alt for mange gange.

Det nye er at de nu også ændrer i Title Tags, som hverken er for korte, eller for lange, og som synes at overholde alle regler.

  • Hvis teksten i Title Tag’et er forholdsvist kort, kan det være at de indsætter websites navn til sidst i Title Tag’et
  • I tilfælde, hvor teksten i Title Tag’et er meget lang, vil de overvejende udvælge den del af teksten, der er mest relevant i stedet for at trunkere teksten, som det ellers har været kutymen i lang tid

De ændringer, som Google laver i Title Tags, er ikke nødvendigvis altid til det bedre, og det indrømmer de da også selv. De skriver fx:

As with any system, the titles we generate won’t always be perfect. We do welcome any feedback in our forums. We’re already making refinements to our new system based on feedback, and we’ll keep working to make it even better over time. Our testing shows the change we’ve introduced produces titles that are more readable and preferred by searchers compared to our old system…”

Man har i lang tid været vant til at se at et Title Tag er blevet trunkeret og erstattet af tre prikker, hvis det var for langt i forhold til, hvor mange ord, der kan vises i søgeresultatet. I disse tilfælde vil man fremover i højere grad se at Google udvælger hvad de mener, eller tror, er den mest relevante del af ordlyden i Title Tag’et.

Ahrefs kan tjekke om dine Title Tags er blevet omskrevet

Hvis du ikke har lagt mærke til ændringer i dine Title Tags, men gerne vil vide om der er blevet foretaget nogle, kan du, hvis du har tool’et Ahrefs til rådighed, bruge dets funktion ”SERP titles”, til at tjekke om der har været foretaget ændringer i dine Title Tags indenfor et tidsrum, du selv kan definere.

Du gør det ved at følge disse trin i Ahrefs:

1. Gå til Top Pages

Ahrefs Top pages

2. Slå “SERP titles” til

Ahrefs SERP titles

3. Under URL kan du se den nuværende og det gamle Title Tag

Ahrefs title tags

Under URL kan du se den nuværende og det gamle Title Tag

På denne måde, får du et hurtigt overblik over alle dit websites Title Tags, og kan se om der skulle være foretaget ændringer, som ikke er nogle, du selv har lavet, og om det i så fald er nogle, du er tilfreds med, eller om du vil lave dem om.

Hvad betyder det for SEO?

Hvis du arbejder med SEO, skal du fortsætte med at have fokus på velskrevede, relevante og beskrivende tekster i dine Title Tags. Så længe de Title Tags, man laver, er gode så burde det ikke være et problem, da Google dermed ikke vil ændre i dem, og gør de det, vil det sandsynligvis kun være ubetydelige småting, som ikke har den store effekt.

Desuden siger Googles egen Danny Sullivan at det stadig er din tid værd at oprette unikke titler til dine sider, og at man ikke bare skal overlade den side af sagen til Google. Yderligere siger han at originale HTML-titeltags stadig vil blive brugt over 80% af tiden.

Grundlæggende kan man sige at et godt Title Tag er ét, som kort og præcist formår at kommunikere til den søgende, hvad den specifikke side handler om, og altså om det vil være relevant for personen at klikke sig ind på siden.

Det er da også med ”det mest relevante” Title Tag for øje at Google har rullet denne nye opdatering ud, for netop at forbedre Title Tags, der i Googles øjne er irrelevante, eller mangelfulde ved automatisk at ændre dem.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail

7 + 14 =