Apples iOS 15 opdatering

af | 10. sep, 2021 | Markedsføring

Du er her: Blog » Apples iOS 15 opdatering
Apples nyeste opdatering til deres styresystem iOS 15 udkommer d. 20. september 2021.

I denne version, er der som altid en række generelle forbedringer og nye funktioner til de forskellige dele af styresystemet.

De fleste opdateringer har til formål at gøre det nemmere og mere overskueligt at bruge de forskellige indbyggede funktioner og apps på en iPhone.

Eksempler på opdateringer:

  • Rumlig lyd i FaceTime: I FaceTime-gruppeopkald kommer personers stemmer fra den retning, hvor de er placeret på skærmen
  • Stemmeisolering: Blokerer baggrundsstøj under brug af Facetime
  • FaceTime-links: Mulighed for at invitere andre til et FaceTime-opkald. (inklusiv ikke-Apple brugere)
  • En ny sektion i Fotos, med mulighed for at se indhold, som venner har sendt i Beskeder
  • Funktionen Fokus: Filtrerer notifikationer, ud fra, hvad man laver i øjeblikket
  • Funktioner ifm. offentlig transport, som hurtigt giver adgang til afgange i nærheden og gør det lettere at se og interagere med én hånd
    Stemmesøgning: Mulighed for at søge på nettet vha. stemmen
  • Startsiden i Safari: Mulighed for personligt baggrundsbillede, samt tilføjelse af forsk. sektioner såsom: Anonymitetsrapport, Siri-forslag og Delt med dig
  • Wallet: Med div. ”nøgler” har man mulighed for med et tryk at låse døren til sit hjem op, et hotelværelse, sit kontor, eller bilen (såfremt det understøttes)

Dette er blot et lille udpluk af de mange nye funktioner, der følger med iOS-15 opdateringen. Fokus for dette indlæg, er på, hvilke konsekvenser den nye opdatering har for folk, der arbejder med digital marketing.

Apples sidste store opdatering af deres styresystem til iOS-14.5, gav automatisk brugere af iOS-14.5 en pop-up, hvor de nemt og hurtigt kunne fravælge at systemet sporer éns adfærd. Dette havde stor negativ betydning for muligheden for at indsamle data om brugerne, og dermed blev det betydeligt sværere for online marketing-folk at opsætte effektive kampagner i fx Facebook.

Årsagen til at Apple tog dette tiltag, var som en del af deres ”AppTrackingTransparency”, som går ud på at højne deres brugeres anonymitet, og give dem mere kontrol med, hvordan de spores, når de bevæger sig rundt på internettet.

iOS 15-opdateringes betydning for marketingfolk

Arbejder man med online marketing, får den nye opdatering også denne gang store konsekvenser, og det er især for folk, der arbejder med e-mail marketing.

For Apple har denne gang inkluderet forskellige tiltag, der skal højne brugernes anonymitet, når det kommer til deres omgang med og brug af e-mails. Tiltaget kalder Apple for: ”Mail Privacy Protection”.

Nogle af de konsekvenser, som opdateringen får:

  • Misvisende data om åbningsraten
  • Ikke muligt at se om en e-mail er blevet åbnet
  • Ikke muligt at se brugerens IP-adresse

Når man ikke har et retvisende billede af åbningsraten, vil det ikke længere være muligt i samme grad at bruge åbningsraten, som en KPI, som ellers er ganske vigtig til at sige noget om, hvor fængende den titel i sin e-mail, er, og dermed hvor god den er til at få folk til at åbne en e-mail, og om man på denne baggrund skal arbejde med ordlyden i titlerne på sine e-mails.

Desuden er der funktioner i iOS 15, som brugerne kan slå til, og bruger de også iCloud+, har de også mulighed for at anvende en funktion, der kaldes: ”Hide My Email”.

Men denne funktion oprettes der en slags ”erstatnings e-mail”, som man som bruger kan anvende i stedet for sin egen private e-mail.

Dette kunne være i tilfælde, hvor man tilmelder sig en konkurrence, et nyhedsbrev, eller andre situationer, hvor man ikke er helt tryg ved at skulle give sin egen e-mailadresse, eller hvor man ikke er interesseret i at få opfølgende mails.

Når man så bruger ”Hide My Email”-funktionen, og giver den e-mail i stedet for sin egen private, bliver e-mails videresendt fra dén til éns rigtige e-mailadresse, men for e-mail marketingperson, kan man ikke se den rigtige e-mailadresse, men kun ”erstatnings e-mailen”.

Dette er især problematisk for online marketingfolk, der bruger e-mails til at sende personaliseret og dermed ofte mere relevant indhold i e-mails til kunder og leads. Eller hvis man bruger data i form af åbningsrater og demografi til at målrette og personalisere sine e-mail flows. Ligesom det heller ikke være muligt at kortlægge en kunderejse i samme grad.

 

Anbefalinger / Hvordan skal man forholde sig?

Som marketingperson, der beskæftiger sig med e-mail marketing, er man nødt til at forholde sig til disse tiltag, og vurdere, hvilken betydning, det vil have for sin indsamling af data, og dermed i sidste ende for sin forretning. Det vil også være en god idé at kigge sin automatiserede e-mail flows igennem, og se på om man eventuelt kan optimere dem, da fx et email flow, hvor en del af flow’et aktiveres ud fra om modtageren har åbnet en tidligere mail.

Anbefalingen er at man virkelig sørger for at være skarp på at have en fængende ordlyd i sine emnelinjer og at have gode CTA’er inde i mailen, der gør at folk klikker sig videre til dit website. Derudover er det en god idé at danne sig et overblik over hvilke subscribers, man har, der bruger Apples Mail App, for på denne måde at kunne sige noget om, hvordan éns data vil blive påvirket.

Det er vigtigt at have in mente at det kun vil få betydning for de brugere, der anvender Apples egen mailapp som e-mail klient, og at muligheden for anvendelse af ”Hide My Email” udelukkende er for betalende brugere iCloud+.

Opsummering:

iOS15-opdateringen vil komme til at påvirke den data, man som digital marketingperson, der arbejder med e-mail marketing, vil have til rådighed. Det gælder data om åbningsrate, samt information om brugerens IP-adresse. Ligesom brugerens personlige e-mailadresse bliver utilgængelig i de tilfælde, hvor der gøres brug af ”Hide My Email”.

Det vil stadig være muligt at køre e-mail kampagner med sporing, men mængden af data, der er mulighed for at indsamle vil reduceres.

 

0 kommentarer

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail