Kært barn har mange navne

af | Markedsføring, SEO

SEO-optimering og Google-optimering
Du er her: Blog » Kært barn har mange navne

SEO-optimering? Googleoptimering? Søgeordsoptimering? Jep, alle “navne” for præcis det samme i bund og grund. Men vi forstår forvirringen. Der er mange begreber at holde styr på, så man ender lidt med at slynge om sig og ofte forstår folk, hvad man mener. Vi forstår det også, men det skærer lidt i øregangen, når det ikke er helt “korrekt” 😉

 

Til tops i Google

Ja, fællesnævneren for dem alle i ovenstående afsnit er at optimere sin hjemmeside, så den kommer til tops i Google.

Det er essensen.

Og det er så lige den korrekte betegnelse herfor, som får lidt kreative vinkler ind i mellem. Vi hører ofte “SEO-optimering“, som jo som sådan også giver mening. Man optimerer for at komme til tops i Google.

Det er så her der bliver lidt dobbeltkonfekt, for “SEO” betyder Search Engine Optimization – og på dansk søgemaskineoptimering. Derfor bliver “SEO optimering” altså “søgemaskineoptimering-optimering” !

Det skærer lidt i ørerne.

Nu er der jo stor fare for at lyde som snobber her, men vi ønsker blot at oplyse og belyse de korrekte termer for det det er 🙂

 

SEO på din hjemmeside

Som sagt er den korrekte vending bare “SEO”, som er bl.a. er arbejdet med at optimere indholdet på sin hjemmeside, så søgemaskiner som Google, Bind og Yahoo, finder siderne gode på de søgeord man gerne vil findes på. Vi har skrevet om, hvad SEO er, og til dagligt arbejder vi også med netop søgemaskineoptimering, så vi vil her gerne dele lidt ud af vores viden.

Og netop Google er omdrejningspunktet for mange, da vi bruger Google utrolig meget hver eneste dag.

Om det er tøj, mad, huse eller information om babyting, politik eller film, så starter de fleste deres søgninger her, da det fungerer godt.

Ikke underligt, at der så igen sniger sig vendinger ind som “Googleoptimering”, “Google-søgeoptimering” osv., selvom det jo er generelt for søgemaskinerne vi ønsker at optimere vores indhold og hjemmesider til.

 

At arbejde med søgeord

Når vi taler SEO (søgemaskineoptimering) så er det som sagt arbejdet med at forbedre indholdet på sin hjemmeside. Men mod hvad? Hvad er “bedre” og hvad er det man optimerer?

Det er her arbejdet skal tage udgangspunkt i en søgeordsanalyse så vi ved, hvad det er, vi ønsker den pågældende side skal rangere på. Dette er nemlig langt fra tilfældigt. Eller, det kan det være, hvis man blot går efter sin mavefornemmelse, men med en søgeordsanalyse, så finder vi ud af, hvad folk søger mest på, og hvor høj konkurrencen er på det/de pågældende ord. Herved bliver det langt smartere, og vi kan tilrettelægge vores arbejde, så vi får mest mulig effekt for færrest investerede kroner/minutter.

Sælger du sko til mænd? (Blot et eksempel). Så kunne det måske være interessant at undersøge “herresko”, “sko til mænd”, “støvler til mænd”, “pæne herre sko”, “fine sko til mænd”, “sko til byen mænd”, “læderstøvler til mænd”, “sneakers til mænd”, osv. osv..

Der er rigtig mange kombinationer og folk søger vidt forskelligt. MEN nogle ord og vendinger bliver brugt mere end andre, så her er der altså størst sandsynlighed for at blive fundet. Hvis du ligger i top vel at mærke.

Det er jo nemlig også de ord alle andre går efter, så skulle du vælge det ord, der er næstflest søgninger på? Eller 3. flest? Så kan du måske stryge til tops hurtigere, og så arbejde med de andre ord lidt sideløbende mens du får trafik fra start? Se så er der pludselig overvejelser og strategi bag.

Derfor giver et ord som “søgeordsoptimering” også mening, og det er ikke helt så “forkert” som de andre. Det er jo optimering af netop søgeord – eller i hvertfald indholdet, som indeholder søgeordene.

 

SEO-optimering, Googleoptimering – Vi skal arbejde med mere end bare tekst og indhold

Om du “SEO-optimerer” eller “Google optimerer”, så skal vi se på en længere række faktorer end blot tekst og indhold på din hjemmeside. Det er nemlig ikke nok at tilføje søgeord til sin side for at rangere. Det er en start, for Google skal vide, hvad siden handler om, men så skal den også “støttes” af en masse andre ting.

Det er lidt som at stille sig på torvet og sige, at man har de billigste appelsiner i byen. Det kan alle sige. Men det er en start, at man faktisk står og har applesiner foran sig.

Så hjælper det også, hvis de andre boder siger man har de billigste appelsiner – eller de måske bare mener, at de er i den billigere ende – så er det måske nok til at overtale dig. Hvis du så også har lidt pæne skilte, tydelige priser, så tingene kan sammenlignes, og hvis du så også har lidt omtale i avisen omkring, at du sælger appelsiner til gode priser, så kan det faktisk være, at folk “hopper på den” og køber dine appelsiner i troen om, at de er billige.

Det handler om “signaler” og ikke kun, hvad vi selv skriver, vi er, og gør. Det skal bakkes op af en masse andre ting – og helt naturligt. Dette er ikke anderledes, end det nogenside har været for nogen, der solgte en vare. Disse signaler er Google efterhånden ved at have ret godt styr på – og dette er indarbejdet i deres algoritme.

 

Skriv fra hjertet – og hjælp det lidt på vej

For at få succes med din hjemmeside, så er SEO/søgemaskineoptimering én af de veje, du kan gå. Der er mange andre også – og med hver deres fordele og ulemper.

Men skriv om dine produkter og services fra hjertet, og gør dig umage med dine ting, så er du allerede rigtig godt i gang. Derefter kan det være nogle ting skal skæres lidt til, og så har du måske endnu flere kunder i butikken. Ting tager tid, men skal være oprigtige.

 

Vi hjælper gerne med at se din hjemmeside efter og tilbyder alle en gratis 30 min. gennemgang. Så skal du have hjælp til din “SEO-optimering” eller “Googleoptimering” eller bare at til få din side til at sælge mere, så skriv eller ring gerne – så håber vi, at kunne skubbe dig videre frem.

Har du en kommentar, input eller andet til indlægget, så er du meget velkommen til at smide det nedenfor !

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail