Placering, placering, placering

af | Markedsføring, SEO, Virksomhed

placering placering placering
Du er her: Blog » Placering, placering, placering

Placering, placering, placering.

Ét af de ældste begreber indenfor markedsføring er ”placering, placering, placering” el. “beliggenhed”. Begrebet henviser i sin enkelhed til, at med blot den rette placering (oprindeligt i gadebilledet), så vil man altid være synlig overfor et tilstrækkeligt stort antal personer til at have kunder i forretningen – uanset branche.

 

Begrebet er dog mere aktuelt end nogensinde før, og vi vil i dette blogpost forsøge at belyse, hvor vigtigt det er.

 

Nye måder at handle på

Hvor begrebet “placering, placering, placering” førhen har henvist til en placering i enten gadebilledet, et billboard eller andet, så gælder det om noget også i dag med internettets dynamikker.

Vi handler i dag mere end nogensinde på nettet, eller også henter vi information derfra, så vi fysisk kan møde op det sted senere. Faktisk starter mere end 4/5 deres søgen efter en lokal forretning på nettet (Kilde: Google, 2016). Det er altså med andre ord også vigtigt at være synlig her, selvom man ikke driver en hjemmeside.

Faktum er, at finder en potentiel kunde ikke én selv, så finder de højst sandsynligt konkurrenten. I Danmark har vi en hertil en særlig stor brug af Google, som leverer mere end 9/10 søgninger på nettet (Kilde: Google, 2016). Dermed spiller ens rangeringer i Google en meget stor rolle for, hvor god en forretning man har.

 

Placering i den fysiske verden konta på internettet

Et konkret eksempel: De fleste har sikkert haft fornøjelsen af at have besøgt Nyhavn i København. Et yndet turistmål for både danskere og udlændinge – og bestemt med rette. Det skal opleves.

Nyhavn er et meget godt eksempel i denne sammenhæng. Omkring 100% kommer fra den samme retning – Nemlig fra Kongens Nytorv. Samtidig sælger alle den samme vare – Mad og drikke. Dermed er alle for så vidt i konkurrence med hinanden. Der er altså en slående lighed med at søge efter en bestemt vare på nettet, hvor man “scroll’er” ned fra toppen, og så at bevæge sig gennem Nyhavn fra den ene ende til den anden.

Ikke så underligt at restauranterne bliver fyldt op fra den ene ende. Her skal man på en dejlig sommerdag gå længere ned ad havnen for at finde en plads. De forreste er dermed pr. automatik de mest “populære” fordi der er flest mennesker. Forskellen på restauranterne for turister er ukendt (ligesom med de hjemmesider man får i søgeresultatet). Man er derfor mere tilbøjelig til at tage den første, da den vel kan være lige så god som den næste, og denne ligger mere ligefor.

Forskellen er dog på Nyhavn den, at der kun kan være en vis mængde mennesker på hver restaurant, så alle får så vidt fyldt op over tid. Sådan er det ikke på nettet.

”Winner-takes-all”-dynamikker

På nettet er de fysiske begrænsninger nærmest ikke eksisterende og derfor kan den forreste “restaurant” betjene næsten alle de besøgende, hvis det skulle være.

De besøgende har dog alligevel visse præferencer og behov, og det er dermed svært at fange alle (dog teoretisk set muligt).

Men hvor Nyhavns caféer og restauranter blot bliver fyldt op én ad gangen ned af og konkurrencen dermed er mere lige, så fyldes hjemmesiderne ikke på samme måde op.

Forskellen på top og bund bliver dermed voldsomt stor.

Flere studier har over årene vist, hvordan Google-besøgende fordeler sig på de forskellige placeringer, og det er spændende læsning. Dels effekterne, men også hvordan den har udviklet sig over årene og hvorfor.

Vi har her samlet en anerkendt fordeling, hvilken vil variere lidt efter metode og vinkel. Dette er dog den forholdsvise klik-fordeling i de organiske resultater, hvor annoncer ikke tæller med.

Fordeling af klik / trafik ud fra placering i Google (kun organiske klik):

Placering #

  1. ~ 32,5 %
  2. ~ 17,6 %
  3. ~ 11,4 %
  4. ~ 8,1 %
  5. ~ 6,1 %
  6. ~ 4,4 %
  7. ~ 3,5 %
  8. ~ 3,1 %
  9. ~ 2,6 %
  10. ~ 2,4 %

Total 91,7% , Kilde: searchenginewatch.com

Den kvikke vil hurtigt se den markante forskel fra top og bund, samt det drastiske “fald” fra 1. til 3. og 5. pladsen. Det kaldes et eksponentielt fald.

Førstepladsen henter altså næsten 33% af kunderne alene, og top 3 får samlet set 61,5%. Top 5 henter lidt over 75%.

Den første restaurant på Nyhavn har ikke 13 gange så mange kunder, som nummer 10, eller mere end 2,5 gange så mange som nummer 3 på en varm sommerdag. Dette sker kun på nettet og denne dynamik betegnes “Winner-Takes-It-All”-dynamikken.

Men tallene giver stof til eftertanke og en god placering på Google er med andre ord afgørende for en sund forretning på nettet.

 

Læs mere om SEO (søgemaskineoptimering) her og Google Analytics

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail