No cure no pay SEO

af | Markedsføring, SEO

No cure no pay
Du er her: Blog » No cure no pay SEO

No cure no pay SEO

”Ingen kur, ingen betaling”.

Eller: ”Betal kun, når/hvis de aftalte mål indfries”. No cure no pay SEO er blevet en populær og udbredt model. Den har især vundet indpas i online markedsføringsbranchen over de seneste år. Modellen er da også tillokkende, for hvem vil ikke gerne nøjes med at betale når de tjener flere penge, end de skal betale. Det er det grundlæggende princip i en no cure no pay SEO-løsning. Vi vil i denne blogpost vende nogle aspekter, som man bør gøre sig nogle tanker omkring, inden man vælger denne løsning.

 

En løsning, der er til at forstå

Som indledningsvist beskrevet har no cure no pay SEO-afregningsmodellen vundet stort indpas i online markedsføringsbranchen og særligt indenfor ”SEO” (søgemaskineoptimering af hjemmesider).

SEO er for mange hjemmesideejere stadig en disciplin, der er svær at forstå i detaljer. Dog er der nogle, der ved, at det er noget med at komme ”til tops i Google”. Når man derfor som sælger skal forklare, hvad arbejdet indebærer, så drukner man som kunde i information og termer, man ikke forstår. Det hele kan derfor blive meget overvældende. Samtalen kan afløses af en frygt for, at man er ved at købe noget, man faktisk ikke kan vurdere indsatsen og effekten af, før man har betalt en masse penge.

Sælgeren kan også foreslå følgende no cure no pay SEO-model: ”I skal ikke betale noget, før vi opnår disse resultater. Når disse er nået kan vi næsten med 100% garanti love, at I tjener mere end I skal betale os. Vi tager os af det herfra, bare læn jer tilbage.”

Okay, det er måske lettere simplificeret, men essensen af argumenterne er der. Det virker mere gennemskueligt og mindre risikobetonet for en hjemmeside/webshop-ejer med en no cure no pay SEO-aftale. Det er jo praktisk talt garanteret penge og -overskud, og det skal man ellers lede længe efter!

 

Disse overvejelser bør I gøre jer inden en no cure no pay SEO-aftale

Inden I får en SEO-sælger i røret, og han når at sige ordet ”risikofrit”, bør I have gjort jer nogle overvejelser. Dette skal gøre jer i stand til bedre at vurdere det, han foreslår.

Overvejelser ifm. no cure no pay SEO: (Gennemgås nærmere i det følgende)

  1. Hvad er prisen pr. ord? (er oftest kategoriseret efter søgevolume og konkurrence)
  2. Er der udtrædelsesgebyr eller bindingsperiode?
  3. Hvordan vil de opnå resultaterne?
  4. Inden for hvilken tidsperiode?
  5. Øvrige overvejelser

 

1. Hvad er prisen?

En afgørende faktor i hele no cure no pay SEO-regnestykket er naturligvis prisen på hvert søgeord. Som oftest betaler man fra man når en 5. plads og opefter, og nogle modeller fra man kommer på side 1 i Google.

Spændet mellem en 10. og en 1. plads er dog utroligt stor. Ca. 32,5% klikker sig ind på linket på 1. pladsen, hvor det kun er ca. 2%, der når ned i bunden af siden. Forskellen er dermed mellem 10 og 20 gange mindre i placeringerne, selvom de endda befinder sig på side 1 alle sammen.

Samtidig, så skal I overveje, hvilke søgeord I gerne vil til tops på. Formålet med no cure no pay SEO er som oftest, at man arbejder med søgeord, som har meget stor søgevolumen. Disse søgeord er svære at nå til tops på fordi alle stræber efter dette.

Der er dog forskel på søgeord, og man kan let stirre sig blind på de mange månedlige søgninger, som bør give mange besøg på sin shop.

Vælg søgeord med omhu

I skal overveje om de(t) søgeord, I vil arbejde med er generiske eller brandede søgeord. De generiske søgeord er fx ”sovesofa” og et brandet er fx ”Trip Trap”. Altså en betegnelse for en type seng/sofa og så et mærke.

Disse to er eksemplificeret, da de faktisk har lige store søgevolumener pr. d. d., nemlig 14.800 søgninger pr. måned. Altså meget attraktive ord, da der er en tydelig og stor efterspørgsel/interesse efter de to.

Der er hertil et par ting I skal overveje omkring de to ord:

  1. Førstepladsen på ”Trip Trap” er Trip Traps egen hjemmeside – og med tilhørende webshop! Hvis I sælger Trip Trap-produkter, så skal brugere altså lige forbi producentens egen hjemmeside, som nok uden tvivl er lagerførende på alle varer. Trip Trap har højst sandsynligt heller ikke den værste garanti/service. Her skal I altså kunne lokke med noget ekstra som fx en lavere pris, bedre ombytningsret, udvidet garanti, gratis levering, bedre brugeranmeldelser osv. Til gengæld, så er der måske kun nogle få forhandlere af mærket, som I konkurrerer med på nettet, så en 2. plads vil heller ikke være skidt.
  2. ”Sovesofa” dækker pludselig rigtig mange mærker og typer. Så på dette ord vil I være i benhård konkurrence med alle andre, som tilbyder produkter, som falder under denne kategori. Ordet dækker jo så også samtidig brands/producenter (som eksemplet ovenfor) af sofaerne og de har ofte meget stærke sider, som er svære at konkurrere med. “Forretningsmæssigt” er disse generiske termer også svære at konvertere til kunder. Folk, som fx søger efter “sovesofa” er ikke langt i købsprocessen. De er kun lige startet ud med at afdække markedet og finde stil og tilbud.

I skal derfor nøje overveje prisen ifm. no cure no pay SEO, da det ikke er sikkert, at I får en vurdering af ordene. Spørg derfor ind til deres/hans/hendes forventninger ud fra prissætningen.

Overvej om en pris på fx 2.500 kr. eller 5.000 kr. pr måned er billigt eller dyrt i relation til søgeordene og den vurderede omsætning, der vil følge af resultaterne.

 

LAD OS STÅ FOR JERES SØGEMASKINEOPTIMERING

RING NU PÅ60 72 05 60

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder

 

2. Bindingsperiode eller udtrædelsesgebyr?

Ligesom et garanteret overskud af en investering hører til sjældenhederne, så er det mindst lige så sjældent, at dette er gratis.

Prisen på en no cure no pay SEO-løsning afregnes normalvist på månedsbasis. Bureauet ser formentligt ikke nogen penge de første par måneder imens det store arbejde laves. Det er nemlig først når resultaterne er der, de kan sende en faktura.

Dermed har bureauet en naturlig interesse i at komme til tops, og gerne så hurtigt og smertefrit som muligt.

No cure no pay SEO er dog også udelukkende med forretning for øje for bureauet. Derfor vil de heller ikke risikere, at kunderne opsiger samarbejdet, og kan nyde godt af indsatsen, så snart de har nået målet. De vil i sådan et tilfælde nemlig ikke kunne tjene penge.

Denne risiko for bureauet omgås oftest ved at have et opsigelsesgebyr eller en bindingsperiode på fx 3 eller 6 måneder.

Denne ”detalje” bør du dermed også have med i beregningerne af, hvordan prissætningen er i deres tilbud om no cure no pay SEO.

 

3. Hvordan vil de opnå resultaterne?

Ud over arbejdet direkte på din side, som vil forbedre jeres rangeringer i Google, så foregår en meget stor del af arbejdet udenfor jeres side. Dette er kendt som ”off-page SEO”, og dækker over en række aktiviteter. Det er vigtigt for at give en side autoritet og troværdighed i Googles øjne, og dermed afgørende for gode rangeringer.

Man gør det bl.a. ved at linke til siden fra andre sider, og det betragtes som en anbefaling i Googles øjne. Herved er mange links lig med mange anbefalinger. Man kan nærmest sige, at jo flere eksterne links, jo bedre. Dog med måde, da links’ene skal komme fra ”ordentlige” og relevante sider. Ellers kan links’ene ende med at skade jeres side mere end de gavner. Mere om det i et andet blogpost.

Ikke desto mindre vil bureauet i no cure no pay SEO bygge links til jeres side, og med tiden vil I få flotte resultater i Google, som følge af dette arbejde.

Problemet er bare, at der ikke er noget til hindre for, at bureauet fjerner alle links igen, hvis I opsiger samarbejdet! Det svarer til, at man den ene dag har 5.000 glade kunder på TrustPilot, og at alle de gode anmeldelser er væk næste dag. Dette vil medføre, at kunderne vil være mistroiske overfor ens virksomhed. På samme måde er Google mistroisk, hvis alle links pludselig går tabt, og kun de troværdige sider bliver belønnet med topplaceringer.

Hele jeres fundament kan dermed blive fjernet under fødderne på jer, hvis det er den måde bureauet arbejder på. Det bør I for alt i verden undgå. Derfor bør I have på skrift i jeres no cure no pay SEO-aftale, at dette ikke vil være tilfældet ved aftaleudtrædelse.

 

4. Indenfor hvilken tidsperiode vil de kunne levere resultaterne?

Man kan ikke komme til tops i Google fra dag til anden. Det sørger Google helt naturligt for – Så gode er der nemlig bare ingen der er!

En tidsramme på 3 til 6 måneder er derimod et mål at kunne sigte mod. I denne periode burde der kunne leveres for størstedelen af søgeordene. Det vil være op til indsatsen fra bureauet.

Det, I skal overveje her er, at I sætter jeres lid og jeres forretnings grundlag i hænderne på bureauet. Så hvis de ikke leverer, er I dårligere stillet, end hvis I havde valgt nogle andre. No cure no pay SEO-aftalen er indgået med forventningerne om en omsætningsforøgelse indenfor en månedsrække, så når den udebliver, så er det reelt penge I er gået glip af.

Naturligvis skal I heller ikke betale for det i en no cure no pay SEO-model. Men argumentet bag var jo netop en garanteret indtjening. Den kan så i første gang være udskudt, og så er det et spørgsmål om, hvornår den så kommer.

 

 5. Øvrige strategiske overvejelser

Naturen af no cure no pay SEO, er, at man arbejder med få og meget konkurrenceprægede ord. Begge parter er klar over den intensive konkurrence, og dermed giver no cure no pay SEO ofte mening og afkast begge veje.

Nogle søgeord er netop meget interessante grundet den store månedlige søgevolumen. Det kan kombineret skaffe nok trafik og kunder, til at en virksomhed kan eksistere.

Man må ikke glemme det gamle ordsprog om, at man ikke bør lægge alle sine æg i én kurv. Netop føromtalte forhold omkring links til siden kan medvirke, at tæppet bliver fjernet under forretningen som følge af uoverensstemmelser eller andre forhold.

Samtidig, er de store, generiske søgeord historisk- og statistisk set svære at konvertere. Eksemplet med ”sovesofa”, er brugeren langt fra at vide, hvilken model han/hun ønsker. Kun antallet af søgninger kan retfærdigøre interessen for ordet, da en procentdel dog vil antages at købe. En lav procentdel, men ophøjet gennem antallet af søgninger.

Med fokus på få og store søgeord, glemmer man de mange hundrede søgeord, man i øvrigt også kunne arbejde med.

Disse søgeord vil konvertere bedre, og man vil kunne opnå topresultater på dem meget hurtigere og med en lavere indsats, end med de store ”tunge”.

 

Få altid en ”second opinion” før en no cure no pay SEO-aftale indgås

Bureauet har med garanti indsigt i, hvilke søgeord, der er svære at arbejde med. Bureauet kan ret hurtigt estimere, hvilken indsats, der skal til for at opnå de ønskede resultater. Dette er prisen også indstillet efter når der indgåes aftale om no cure no pay SEO.

Samtidig ligger det store arbejde i de første måneder, og det lette arbejde kommer, når man ER nået til tops. Derefter vil det altså være tale om vedligehold frem for hårdt benarbejde med opbygningen. Prisen på no cure no pay SEO er indstillet efter et langt samarbejde. Dåledes vil I næsten også med sikkerhed kunne forvente, at der følger en bindingsperiode eller et gebyr ved udtrædelse inden 12 mdr. fx.

Men hvad er så en fair pris for de forskellige søgeord? Det kan være meget svært at vurdere.

Få derfor altid en kyndig udefrakommende til at vurdere tilbuddet om no cure no pay SEO.

 

No cure no pay SEO er for rutinerede

No cure no pay-betalingsmodellen har både fordele og ulemper. For den erfarne er det let at gennemskue og udfordre tilbuddet med egen indsigt og analyse. Dog anbefales det ikke til nye shops og uerfarne med SEO. Punkterne i denne blogpost bør give lidt ballast til at føre en samtale med et bureau, og måske endda efterspørge det, såfremt det har fanget interesse.

SKAL VI STÅ FOR JERES SEO OPTIMERING?

RING NU PÅ60 72 05 60

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail