Få flere følgere på Instagram

af | Markedsføring, Sociale medier

Få flere følgere på Instagram
Du er her: Blog » Få flere følgere på Instagram

Introduktion

I denne blogpost vil vi give vores bud på 25 konkrete tips til, hvad man kan gøre for at få flere følgere på Instagram. Der er mange typer Instagram-profiler. Derfor varierer måden at få flere følgere på Instagram også meget.

Dog er der nogle fællesnævnere, som vil gavne mange typer profiler. Vores tips har til formål at være værdifulde og handlingsorienterede, så de let kan tages i brug. Disse tips er baseret på en blanding af ekspertråd og egne erfaringer.

Vi håber tipsene kan bruges, og føre til en god portion inspiration, så man kommer i gang med forskellige metoder til at få flere følgere på Instagram.

 

Få flere følgere på Instagram – følg disse 25 tips

 

1. Niche og differentiering.

Ligesom i den virkelige verden, hvor man sjældent lægger mærke til mennesker, der er ”ligesom alle de andre”, forholder det sig på samme måde på Instagram. Derfor bliver man nødt til at være bare lidt anderledes end de andre, hvis man skal udleve ønsket om at få flere følgere på Instagram.

Men dette er måske også lettere sagt end gjort. Det første og vigtigste er at spore sig ind på en niche, som man bevæger sig indenfor, og så holde sig til denne. Det er nemlig vigtigt at holde sig til sin niche. Hvis ikke man gør det bliver ens følgere og potentielle følgere nemlig forvirrede om, hvad ens Instagram-side egentlig drejer sig om.

Det er bedre at gå én cm. Bredt og én km. dybt indenfor en niche, end at gå én km. bredt og én cm. dybt. Med andre ord, skal man ikke være bange for om der er nok, der er interesseret i ens niche. Når man så har valgt en niche, kan det være en god idé at analysere, hvad konkurrenterne gør. På denne måde kan man få inspiration til, hvordan man selv kan tilgå ens Instagram-profil, og gøre det en smule anderledes.

Man skal bare hele tiden huske på, at der skal være en årsag til at folk gider at følge én. De vil ikke gøre dette, hvis ikke man kommer med noget, der, i deres øjne, er værdifuldt. Derfor skal man tilføre noget, der er lidt anderledes for at være i stand til at få flere følgere på Instagram.

Dét at fokusere på en niche og differentiere sig fra andre sider, ekskluderer en masse følgere. Men de følgere man så har elsker næsten 100% af det, man poster. Det betyder, at ens følgere sandsynligvis vil være mere interaktive end følgere af sider, der ikke har samme skarpe nichefokus. Få interaktive følgere er mere værdifulde end mange inaktive følgere.

 

2. Analyse af populære konkurrenter/influencers.

Det blev kort beskrevet før, at det er relevant at analysere, hvad andre lignende sider gør, når man skal få flere følgere på Instagram. Notér hvad de poster og hvilke typer billeder/fotos/videoer, de lægger op.

Undersøg deres ”captions” (billedtekster, der fremgår under billedet/videoen på opslagene). Bruger de Emojis? Hvordan kommunikerer de til deres følgere? Hvordan engagerer de deres følgere? Stiller de spørgsmål i deres captions, eller måske noget a la ”Tag 2 venner”? Hvad står der i deres ”bio” (profiltekst)? Osv. osv.

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv, når det kommer til at analysere konkurrenterne. Selvom det er vigtig at differentiere sig fra andre, kan det være effektivt at anvende nogle af de samme tilgange, som de mest succesfulde konkurrenter benytter sig af. Der er jo en årsag til at de har så mange følgere som de har. Det kunne være, at de tilgange, som man bliver inspireret til selv at anvende, kan føre til at man selv kan få flere følgere på Instagram.

 

3. Lav en stærk bio.

Man skal betragte ens Instagram bio som værende elevatortalen, der skal få besøgende på siden, til at trykke på ”Følg”-knappen. Derfor bliver man nødt til at beskrive essensen af sin side og på en måde, så det fanger interessen hos den besøgende. Hvis man gør dette på effektiv vis, kan man få flere følgere på Instagram. Mange følgere!

 

4. Udnyt ”word of mouth”.

En effektiv måde at nå ud til ens målgruppe er at spørge populære Instagram-sider og influencers indenfor sin niche, om de vil ”reposte” én af ens opslag. Dette koster måske en smule, men kan vise sig at være pengene værd.

 

5. Tryk ”like” på mange opslag om dagen.

Ja, det er meget overfladisk, men ikke desto mindre er det særdeles effektivt at like mange posts om dagen. Dette er blandt mange andre tiltag, noget, man kan få flere følgere på Instagram af. Dog skal de opslag, man liker, være opslag, der bevæger sig indenfor ens niche.

Måden man kan finde relevante opslag, som man kan like, er ved at søge på hashtags, der omhandler ens niche. Hvis man f.eks. er et online marketing bureau som Nordlys Marketing, kan det være relevant at søge på hashtags såsom #onlinemarketing, #webdevelopment, #seo, #googleadwords osv.

Grunden til, at det kan være en effektiv måde at få flere følgere på Instagram ved at like diverse opslag, er, at Instagram-siderne, der har slået de opslag op, som man liker, får en notifikation, når der bliver liket.

Ja, man kan godt slå notifikationer fra, men når app’en åbnes får brugeren notifikationer om, hvem og hvor mange, der har liket, kommenteret og fulgt vedkommendes side. Derfor kan det være en god måde at øge eksponeringen omkring ens side, hvilket kan føre til flere følgere på Instagram.

 

SKAL VI STÅ FOR ANNONCERING PÅ JERES INSTAGRAM?

Opnå større synlighed på Instagram med annoncer, der vises for jeres målgruppe

RING NU PÅ60 72 05 60

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder

6. Test tidspunkter for opslag.

Selvom der er forskellige holdninger til, om tidspunktet for hvornår, man poster på Instagram, har en effekt eller ej, kan det betyde meget, at finde ud af, hvilket tidspunkt på hver af ugens dage, der fører til den største interaktion fra følgerne.

Måden man kan gøre dette på, er ved at sætte et skema op i Excel. Her tester man ens opslags præstationer. På denne måde kan man finde ud af, hvilket tidspunkt på dagen, der fører til størst mulig interaktion. Med andre ord kan man teste sig frem til, hvilke opslag, der får flest visninger, likes, kommentarer og rækkevidde. Derved kan man øge chancerne for at få flere følgere på Instagram.

Måden man registrerer ens opslag præstationer, er ved at notere hvor mange visninger (hvis det er en video), likes, kommentarer og rækkevidden 24 timer efter opslaget er blevet offentliggjort. Derfor er det en god idé at prøve at poste på alle tidspunkter mellem f.eks. kl. 08.00-16.00 på hver af ugens dage.

På et tidspunkt vil man finde ud af, hvilket tidspunkt, der fører til de bedste præstationer. De bedste tidspunkter strider muligvis imod, hvad eksperterne mener, men det er mere præcist at finde ud af, hvilke tidspunkter, der er mest effektive for lige præcis ens egen side.

Eksperternes råd om dette, og om alle andre generelle måder at få flere følgere på Instagram, er ofte baseret på undersøgelser af generelle tendenser. Dermed er det sjældent nichespecifikke områder, som eksperterne berører. Man kan dog være heldig at finde nogle undersøgelser, der kaster lys over netop ens egen niche.

 

7. Svar på beskeder og kommentarer. Hurtigt!

Det giver god mening. Mennesker bliver irriterede eller uinteresserede i én, hvis ikke man svarer på deres beskeder indenfor en vis tidsramme. Dette gælder også på Instagram. Hvis ikke man tager dette seriøst, kan det være begrænsende for at få flere følgere på Instagram.

Derfor bør man svare folk, der skriver til én så hurtigt som muligt, når man får en besked i indbakken eller en kommentar på et opslag. Sidstnævnte kan faktisk føre til at ens opslag præsterer bedre, hvis man svarer på en kommentar inden en time efter den er kommet. Instagrams algoritme gør nemlig så opslag, der får mange kommentarer, som bliver svaret på hurtigt, bliver ført højere op på ”Udforsk”-siden, samt på følgernes startside.

Udover at man kan få flere følgere på Instagram ved at gøre dette, viser det også folk respekt og interesse at svare på deres beskeder og kommentarer. Derudover vil det også øge chancerne for at bygge gode, værdifulde relationer, jo hurtigere man svarer. Hvis ikke man gør det, misser man måske chancen for værdifulde samarbejder.

 

8. Identificér målgruppe.

Det er essentielt at finde ud af, hvem ens følgere og potentielle følgere er. De potentielle følgere er den type følgere, man ideelt gerne vil have. Hvad karakteriserer denne målgruppe? Hvornår er de mest aktive på Instagram? (Brug tip nr. 6 til dette).

Dette har en kæmpe betydning for, hvornår man bør poste. For at få flere følgere på Instagram, er det vigtigt at finde ud af målgruppens demografiske data. Er der tale om opslag til kvinder eller mænd?

Hvor gamle er de? Hvor bor de? (dette er vigtigt, da tidszoner har betydning for, hvornår målgruppen er aktiv) Hvad er deres interesser? Når man har svaret på spørgsmål som disse, vil man få et bedre helhedsbillede af ens ”avatar” (den ideelle følger), som man vil gå efter. Derfor vil man få en bedre idé om, hvad der er godt at poste, hvilke typer opslag, fokus, farver, captions, Emojis og hashtags, der er brugbare at anvende.

 

9. Post kvalitetsbilleder og –videoer.

Selvom det er vigtig at identificere målgrupper og optimale tidspunkter for opslag, er det værdiløst, hvis man ikke poster billeder og videoer i høj kvalitet. Det betyder at både det indholdsmæssige og det visuelle bør være knivskarpt.

En vigtig detalje, der bliver nævnt af flere Instagram-eksperter er, at billeder og videoer i lyse farver, normalt får flere likes og mere engagement end de opslag, der er i mørkere farver. Vi har derudover erfaret, at opslag, der er i sort/hvid, også generelt får færre likes end de, der er i farver.

Når man poster videoer, så sørg for at lyden er god og at billedet er skarpt. I denne forbindelse er det også vigtigt, at der ikke sker for meget i baggrunden af videoen (som f.eks. at der er rodet på det skrivebord, man kan se i baggrunden). Så keep it clean. Og forresten, så er Emojis gode at bruge i captions, da det øger opmærksomheden. Alt sammen noget, der kan føre til flere følgere på Instagram.

 

10. Brug relevante hashtags.

Hashtags er et must når det kommer til at få flere følgere på Instagram. Selvom eksperters meninger indenfor dette område, er polariserede, har vi fundet, hvad vi mener er, den bedste måde at få flere følgere på Instagram.

Nogle eksperter anbefaler at bruge maks. 4 hashtags. Andre mener, det er ineffektivt ikke at udnytte muligheden for at bruge samtlige af de 30 hashtags, man må bruge pr. Opslag. Vi mener, det er bedst at teste, hvad der virker bedst, og derefter anvende det i fremtidige opslag. Vores oplevelse er dog, at det er mest effektivt at udnytte alle 30 hashtags.

Dog ikke i selve opslagene. I stedet bør man lægge dem i en kommentar lige efter opslaget er blevet offentliggjort. Da det er et stort arbejde at skulle skrive 30 hashtags hver gang, er det en god idé at automatisere processen. Dette gøres ved at skrive 30 hashtags i en note på ens smartphone.

På denne måde er de nemme at copy/paste ind, hver gang man laver et opslag. Men husk at lægge hashtags’ene hurtigt ind efter opslaget er blevet offentliggjort. Instagrams algoritme vil nemlig i så fald indeksere ens opslag højere, end hvis man venter i længere tid.

 

11. Tag relevante sider.

En effektiv måde at få flere følgere på Instagram, er ved at finde og tag’e populære sider, der bevæger sig indenfor samme niche som én selv. Det er selvfølgelig ikke oplagt at tag’e konkurrenter, men det kan betale sig at prøve at finde nogle sider, der har mange følgere, der er i samme målgruppe som dem man selv går efter.

Ved at tag’e disse kendte sider, medfører det, at de får en notifikation om, at de er blevet tagget. Dette øger sandsynligheden for at få et like – og hvem ved, måske endda også et ”follow”. Da disse sider ofte har mange følgere, vil man sandsynligvis opleve gode resultater, hvis én af dem liker eller begynder at følge én.

 

12. Lav målsætninger.

Dette er i vores øjne den sjoveste del – målsætninger. Målsætninger er essentielle, hvis man ønsker at få flere følgere på Instagram. Det er nemlig vigtigt at kunne måle væksten af ens Instagram-side. Betragt det som en omvendt tretrinstrekant.

Den nederste del er sektionen, hvor man skriver sine kortsigtede mål. Den midterste sektion er hvor man skriver sine medium til langsigtede mål. Og den øverste sektion er der, hvor man skriver sin vision og mission for siden. Opnåelsen af nederste sektion muliggør opnåelsen af midtersektionen.

Opnåelsen af midtersektionen muliggør opnåelsen af topsektionen. Excel er et godt redskab til at holde styr på, hvor mange følgere man har ved udgangen af hver uge. Her kan man sætte sig mål for, hvor mange følgere man gerne skulle have for hver uge, måneder og år.

På denne måde, kan man måle sin fremgang og få en idé om hvor man er, hvornår. Det kan være en god idé at skrive under målsætningerne, hvordan de skal opnås, samt en deadline for, hvornår de skal være opnået.

 

13. Lav konsistente opslag.

Dette kan være svært at gøre, når man er en virksomhed. Det ikke altid relevant at lave opslag. Man skal ikke poste, bare for at poste. Dog er det et vigtigt punkt for mange eksperter, at pointere vigtigheden af at poste konsistent.

Det vil sige, i et forudsigeligt mønster (f.eks. hver onsdag). Hvis det er, så prøv at lave en brainstorm over, hvilke opslag, der kan postes. Det kan være det medfører inspiration til, hvad konkurrenterne gør. Det er vigtigt at beslutte sig for en opslagsfrekvens, som man ikke brækker halsen på undervejs.

 

14. Boost opmærksomheden gennem reposts af andres opslag.

Alle brugere kan drage fordel af at reposte populære brugeres opslag. I sær hvis man har en affiliate-Instagram-profil, hvis formål er at reposte andres opslag. I dette tilfælde kan det være en god idé at gå efter højkvalitetsopslag, der har vist sig at være populære. Måden man reposter på kan gøres på flere måder.

Dog er der en app, der hedder “Repost”, der er særdeles anvendelig. Skriv efterfølgende til ejerne af opslaget, at de skal være velkommne til at gengælde “shoutout-tjenesten”. Her kan man foreslå, at de kan lave en shoutout post, -caption eller -historieopslag, hvor de anbefaler folk at følge ens side.

Dette kan skabe en word-of-mouth-effekt, hvor ens navn, brand og budskab bliver spredt og vist til flere brugere. Dette kan medføre flere likes, besøgende, og ikke mindst noget, der kan medføre, at man kan få flere følgere på Instagram.

OBS! Vær opmærksom på at forskellen på følgerantal og dem, hvis opslag man reposters følgerantal ikke er alt for stort. Som eksempel: Hvis man har 300 følgere og vælger at reposte et opslag fra en profil, der har 250.000 følgere, er der større chancer for at vinde i Lotto end at ejeren af denne profil vil gå med til at lave en shoutout-post som tak for tjenesten.

Vi plejer at sige, at man skal gå efter at reposte opslag fra brugere, der har max. 10 gange så mange følgere. Men sandsynligheden for en shoutout post stiger jo tættere følgerantallet er på ens eget følgerantal.

Dog kan man sagtens reposte opslag fra brugere, der har mange flere følgere, med det formål, at øge sandsynligheden for at flere vil engagerede i opslaget, når nu det er en mere populær profil opslaget kommer fra.

 

15. Post et ”Tænd for notifikationer”-billede.

Et vigtigt led i optimeringen af ens følgeres engagement er at bede ens følgere om at slå notifikationer til. På denne måde bliver de mindet om, når man slår noget op. Måden man kan gøre dette på, er ved at lave et grafisk billede (f.eks. i Canva).

Her kan man minde sine følgere om at slå notifikationer til for ens side. Dette kan føre til flere likes, kommentarer, visninger osv. på kortere tid, hvilket Instagrams algoritme elsker. Sidstnævnte algoritme har det desværre med at vælge at lægge opslag ned i bunden af en startside hos følgere, der måske ikke interagerer så ofte med siden. Derfor er notifikationer noget, der kan hjælpe med at fjerne en del af dette problem.

 

16. Følg relevante og loyale følgere.

En effektiv måde at få flere følgere på Instagram, er ved at følge relevante og loyale brugere, der følger én og ofte liker og kommenterer på ens opslag. Dette er en måde at anerkende deres engagement og styrke relationen til dem.

 

17. Post noget, der er anderledes/spændende for at øge opmærksomheden.

Når man poster et billede eller en video, så vær sikker på, at det ikke bare er et opslag, som alle andre opslag på Instagram. Post noget unikt og specielt. Undgå dog at overdrive og gøre det irrelevant.

Det er vigtigt at hold sig til sin niche. Når man poster en video, så vær opmærksom på at sætte coverbilledet til et sted i videoen, der er specielt flot eller spændende. Dette vil nemlig øge chancerne for flere visninger, likes osv. Noget, der i sidste ende kan føre til, at man kan få flere følgere på Instagram.

 

18. Post billeder og videoer med mennesker på.

Vores erfaring er, at det giver større interaktion fra følgerne, hvis der er mennesker på opslagene, ift. hvis der ikke er. Men undersøg hvad, der virker bedst.

 

19. Lav takkeopslag, når store runde følgerantal nås.

For at vise taknemmelighed overfor alle ens følgere, kan det være en pæn gestus at lave takkeopslag når store runder følgerantal nås. Dette kan f.eks. gøres for hver tusinde, der rundes. Udover at det viser respekt og taknemmelighed, kan det også øge opmærksomheden omkring ens side.

Man maler her sort på hvidt, hvor godt det går for ens side. Så det kan være en effektiv måde at få flere følgere på Instagram. Hvis milestenen er blevet nået på kort tid, så nævn dette i caption. Instagram-brugere elsker at følge populære sider.

 

20. Større antal følgere end profiler man selv følger.

Det kan være begrænsende for at få flere følgere på Instagram, hvis ens følgerantal er lavere end antallet af profiler, man selv følger. De besøgende på ens side, kan nemlig i så fald betragte det som spam.

Sørg derfor for kun at følge relevante og loyale profiler. Og sørg for at antallet er lavere end antallet af følgere man har. På denne måde ser det ud som om, at dem man følger, faktisk er nogle profiler, man kan lide.

 

21. Analysér følgere og deres demografiske data.

Som en del af undersøgelsen af hvem, der egentlig følger én, kan det være fordelagtigt at analysere følgernes demografiske data. Dette kan give én et bedre indblik i, hvem man egentlig skal kommunikere til, og derfor hvordan dette kan foregå.

Måden man finder de demografiske informationer, er ved at benytte sig af Instagrams ”Indblik”-funktionalitet i toppen af profilsiden. Dette giver én en idé om målgruppens karakteristika. Her kan man se alders- og kønsfordelingen, såvel som hvilke byer og lande de bor i. Vær opmærksom på at tjekke disse informationer ofte. Der forekommer muligvis ændringer i takt med, at følgerantallet stiger.

 

22. Skab stærke relationer med følgerne.

Det kan beskrives ret kortfattet: Brug tid på at kommunikere med følgerne gennem personlige beskeder. Sørg derudover for at like og kommentere positivt på deres posts. Vær aldrig negativ. Man ved aldrig om det vil komme til éns fordel på et tidspunkt i fremtiden.

 

23. Lav lejlighedsvise ”community”-diskussionsopslag.

En måde at engagere ens følgere, og skabe et såkaldt ”community”, kan bl.a. gøres ved at poste opslag, der medfører at følgerne byder ind med deres holdning til et spørgsmål man stiller. For at eksemplificere dette, kunne man som webshop, der sælger guitarer, lave et opslag, hvor man i billedet skriver: ”Akustisk- eller elguitar – hvad foretrækker du?”.

Det skal selvfølgelig være et spørgsmål, der henvender sig til målgruppen, og være indenfor ens nicheområde. Vores erfaring er, at denne type opslag skaber langt de fleste kommentarer, sammenlignet med ”almindelige” opslag.

Kommentarer på et opslag, er det Instagrams algoritme vægter allerhøjst. Derfor vil et opslag have større sandsynlighed for at blive indekseret højt jo flere kommentarer, der er. Dette kan altså være en effektiv måde at få flere følgere på Instagram, da det statistisk set vil føre til flere kommentarer, likes og trafik til ens profil.

Udover disse fordele, er det også med til at styrke community’et, da der er mulighed for at følgerne skaber relationer til hinanden. Noget der skaber større engagement på ens opslag.

 

24. Hvad kan der gøres bedre?

Når man er kommet godt i gang, og gerne vil arbejde på at få flere følgere på Instagram, er det vigtig at lave en strategi heromkring. I denne forbindelse er det særdeles effektivt at spørge sig selv om, hvad der kan forbedres.

Hvilke ineffektive områder er der? Hvilket handlinger kunne der implementeres for at forbedre de ineffektive områder? Og hvordan kan disse handlinger implementeres?

 

25. Kommentér på andre siders opslag – i sær når man har højt følgerantal.

Kommenterer man på et opslag fra en side, hvis følgere, der er i ens målgruppe, kan disse kommentarer og ens profilnavn komme ud til mange i ens målgruppe. Dette er vel at mærke i sær tilfældet, når man har mange følgere. Instagram har nemlig besluttet at følgere kun får vist to-tre kommentarer under hvert opslag.

Disse kommentarer er fra de profiler, med de højeste følgerantal. Derfor kan det være en virkelig effektiv måde at få flere følgere på Instagram. Dog er det først rigtig effektivt, når man har opnået et følgerantal på +2000, grundet Instagrams algoritme.

Derfor er der et lettere langsommeligt træk forbundet med at komme op over de 2000 følgere. Derefter vil man til gengæld sandsynligvis opleve at få flere følgere på Instagram. Vel at mærke i sær hvis man benytter sig flittigt at kommentarsporet.

Og ja, jo flere følgere fra ens målgruppe, som de pågældende profiler har, jo mere effektivt vil ens budskab og navn blive spredt når man kommenterer.

 

Opsummering

Hvis du følger disse 25 råd, vil du med stor sandsynlighed begynde at opleve at du stødt og roligt får flere og flere følgere på Instagram. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at det godt kan være en langsommelig proces, og at det kræver en løbende og stabil, engageret indsats, men det vil helt sikkert resultere i at du får flere følgere på Instagram. 

En anden måde at opnå synlighed på i Instagram, er ved at gøre brug af annoncer. På denne måde kan man komme ud til lige præcis den målgruppe, man ønsker at nå og vise dem de budskaber, man måtte ønske. Det kunne fx være et budskab, der gør opmærksom på din Instagram profil samt en opfordring til at følge den. 

Hvis du gerne vil vide mere om hvordan vi kan hjælpe dig med at få annoncer på Instagram, så er du velkommen til at kontakte os her eller læse mere om vores ydelse Instagram annoncering. Du kan også læse om, hvordan vi kan hjælpe med øvrig Social markedsføring her.

Har du yderligere effektive tips til, hvordan man kan få flere følgere på Instagram? Så skriv dem gerne i kommentarfeltet herunder.

SKAL VI HJÆLPE JER MED AT ANNONCERE PÅ INSTAGRAM?

Opnå større synlighed på Instagram med annoncer der vises til jeres målgruppe

RING NU PÅ60 72 05 60

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GRATIS POTENTIALEANALYSE 

Kontakt os for et godt tilbud og en gratis foranalyse

Fremsendes på mail