Pinterest Annoncering

Du er her: Hjem » Specialer » Pinterest Annoncering

En social platform med fokus på billeder

Pinterest er ikke et lige så populært og udbredt socialt medie i Danmark som Facebook, Instagram og LinkedIn er, men der kommer stadig flere og flere brugere til, og derfor er det en platform, der giver mere og mere mening at være til stede på som virksomhed, der gerne vil være så synlig som muligt. 

I Danmark er der ca. 1 million brugere på Pinterest, og ifølge en undersøgelse foretaget af DR i januar 2021, bruger 5% af alle danskere over 12 år Pinterest på daglig basis.

Brugerne på Pinterest bruger det til at blive inspireret og få nye idéer til de ting, som de nu går op i. Er man fx interesseret i madlavning, går man på Pinterest og søger på ”madlavning”, eller ”madopskrifter”, og så vil der dukke såkaldte ”pins” op fra brugere på Pinterest, som har lagt billeder, eller videoer op, der passer til søgningen. Og klikker man så på en pin, kommer man over på den hjemmeside, som brugeren, der har lagt billedet op, har bestemt at den skal linke til.

Pinterest fungerer dermed som en slags ”visuel søgemaskine”, hvor man kan søge i alle de billeder og videoer, som brugerne har lagt op. Brugerne uploader billeder og videoer til deres egne opslagstavler / ”pin boards”, og de vises så, når nogen søger på relevante søgeord, eller hvis man har indikeret at man har interesse indenfor en bestemt kategori.

Man har desuden mulighed for at ”pinne” – dvs. gemme – andres billeder på éns egen profils forskellige ”pin-boards”, eller opslagstavler, så man let kan finde dem frem igen på et senere tidspunkt. På denne måde kan man lave forskellige samlinger af billeder og videoer, som man kan vende tilbage til.

”Pin” på engelsk betyder ”knappenål”, så idéen er at man sætter en knappenål i de billeder, man støder på, som fanger éns interesse – deraf navnet ”Pinterest”, som er en sammenskrivning af ordene ”pin” og ”interest”.

Pinterest startfeed

Når man opretter en profil på Pinterest, skal man indikere, hvilke emner, man er interesseret i. På baggrund af disse valgte emner, vil Pinterest vise relaterede pins i éns startfeed.

Startfeed’et kan sammenlignes med Facebooks nyhedsvæg, og er der, hvor alle pins, som Pinterest mener er relevante for én, vises.

Startfeed er ikke kun baseret på, hvilke emner, man valgte, da man lavede sin profil, men også på de opslagstavler, man opretter med andre brugeres pins, og på de brugere, man følger. Og endelig er éns startfeed baseret på éns browserhistorik, hvilket vil sige at der teoretisk kan vises pins, der relaterer sig til alt, hvad man søger på i sin browser.

Pinterest startfeed

 

Ophavsrettigheder til billeder

Når man har fået oprettet en profil på Pinterest, er det tid til at lægge noget indhold op på den i form af billeder og videoer. I denne forbindelse er det vigtigt at huske på at du skal have ophavsrettighederne til de billeder og videoer, du lægger op, for har man ikke det, kan det resultere i store bøder for de billeder, man har brugt uden tilladelse.
Når man registrerer sig som bruger på Pinterest accepterer man Pinterests ”terms of use”, hvor man accepterer at andre brugere må ”pinne” og dele éns indhold.

Annoncering på Pinterest

Som virksomhed har man også mulighed for at annoncere på Pinterest, hvor man skal oplyse momsnummer, før det er muligt at aktivere sine kampagner. Annoncer på Pinterest består af pins – altså enten billeder, eller videoer, som man betaler for at få vist i søgeresultater og i andre brugeres startfeed.

På samme måde som med almindelige pins, kan annoncer indeholde et link, som man kan klikke på, og blive ført over på virksomhedens website, hvor man så fx kan gennemføre et køb.

Fordelen ved at annoncere fremfor blot at lave organiske pins, er at man ligesom på Facebook har mulighed for ret præcist at målrette, hvem der skal se éns annoncer. 

Når man opretter en profil til sin virksomhed, kan man enten gøre det fra sin private allerede eksisterende profil, hvorfra man så opretter og tilføjer en virksomhedsprofil. På denne måde kan man skifte mellem virksomhedsprofilen og sin private uden at logge ind og ud hele tiden. 

Man kan også vælge at oprette en virksomhedsprofil fra bunden af  – det gør man allernederst på forsiden ved at vælge “Opret en virksomhedskonto”. (se billede)

Pinterest opret virksomhedskonto

Når man vil til at oprette annoncer, skal man ligesom på Facebook, vælge hvilket mål, man har for sine kampagner. Om det er for at opbygge bevidsthed, anspore til overvejelse, eller opnå konverteringer.

Pinterest kampagnemål

Med Pinterest-tagget er det muligt at spore på konverteringshændelser, det kan installeres på følgende forskellige måder, som ses herunder.

Pinterest tag

Vi råder til at man installerer sit Pinterest-tag i Google Tag Manager i stedet for i headeren på sit website, da for mange scripts i headeren kan forårsage at hjemmesiden loader langsommere. 

Se vores guide til opsætning af Tag-manager her.

Målretning i annoncer

I Pinterest kan man målrette sine annoncer mod de personer, man er mest interesseret i at ramme. Man har overordnet mulighed for at målrette mod forskellige grupper:

  • Besøgende, som har været på éns hjemmeside
    Denne målretning rammer personer, der tidligere har besøgt éns hjemmeside. Det kræver at man indsætter et ”Pinterest tag” på sin hjemmeside, som er en sporingskode, som man kender det fra Facebook.
  • En kundeliste, som man uploader
    Denne målretning giver mulighed for at uploade en liste med allerede eksisterende kunders e-mailadresser til Pinterest. Herefter vil Pinterest matche listen med profiler på Pinterest, hvor den pågældende e-mailadresse er brugt. Der skal være minimum 100 matches før denne målretning kan tages i brug.
  • En engagementsmålgruppe, der interagerer med pins fra dit bekræftede domæne
    En engagementsmålgruppe er en målgruppe, der består af besøgende, der tidligere har interageret med dine pins enten ved at have klikket på dem, eller gemt dem. Denne målretning er kun mulig, hvis man har bekræftet at man er administrator af sin hjemmeside.
  • En målgruppe, der ligner én, du har i forvejen
    Med denne målretning kan du nå ud til personer, der ligner en af de målgrupper, du allerede har oprettet. På denne måde har man mulighed for at ramme personer, der har samme adfærd og interesser, som de personer, man véd har interesse i sin virksomhed.

Endvidere har man mulighed for at målrette sine annoncer ud fra både søgeord og interesser, som man kender det fra hhv. Google Ads og Facebook.

 

Pinterest målretning

Når man opretter en annoncekampagne i Pinterest, kan det, ligesom man kender det fra Facebook, tage op til 24 timer før kampagnen godkendes og begynder at blive vist til målgruppen. 

Alle annoncer skal leve op til Pinterests retningslinjer for annoncering, som blandt andet deles op i forbudt indhold og begrænset indhold. Forbudt indhold er fx politiske kampagner, annoncering for tobak, sex, forfalskede varer, våben med mere, og begrænset indhold inkluderer blandt andet annoncering for alkohol, konkurrencer, finansielle produkter, spilrelaterede og sundhedsrelaterede produkter.

For begrænset indhold, gælder der visse restriktioner, som man skal overholde for at annoncekampagnerne bliver godkendt, det kunne fx være aldersgrænser, eller at man ikke fx stiller som betingelse, at man skal gemme en bestemt pin for at deltage i en konkurrence eller lignende.

Eksempler på annoncer

Pinterest annonce eksempel

Pinterest annonce eksempel 2

Pinterest annonce eksempel 3

Når man annoncerer på Pinterest, kan man enter oprette den som et billede, eller en kort video. Herover ses en billede-annonce og en video-annonce. Videoen afspiller automatisk, hvorefter man så kan klikke enten “Se website”, eller “Se igen”. Klikker man på billedet, ryger man over på virksomhedens hjemmeside.
Man har også mulighed for at gemme den specifikke pin/annonce på et “board” på sin egen profil ved at vælge “Gem” øverst i annoncen og vælge, hvilket af sine boards, den skal gemmes på.

SKAL VI STÅ FOR JERES PINTEREST ANNONCERING?

RING NU PÅ60 72 05 60

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder